Skal jeg fortælle min kæreste, at jeg elsker ham, selv om jeg flytter væk?

Brandy Jensen, The Outlines Power-redaktør, har begået mange fejltagelser i sit liv. Har hun lært af dem og er hun blevet en klogere person som følge heraf? Hahaha oh gosh nej. Men det gør hende unikt kvalificeret til at fortælle dig, hvad du ikke skal gøre – for hun har sikkert selv gjort det.

Kære Fuck-Up,

I november sidste år accepterede jeg et job, der starter i september, i en by seks timer væk. Også i november sidste år begyndte jeg at date en utrolig fyr… i den by, jeg bor i nu. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har ønsket dette job i årevis, og jeg er super stoked om det. MEN nu er jeg blevet forelsket ved et komplet uheld.

Det er kun tre måneder siden, men det er blevet smerteligt klart for os begge, at vi er forelskede. Og det er noget lort. Vi er bestemt ret unge – jeg er 22, og han er 24 – men jeg har aldrig haft et så sundt forhold før. Vi kommunikerer godt, jeg er blevet præsenteret for hans forældre, og han har mødt nogle af mine udvalgte familiemedlemmer. At date ham er fucking awesome, men jeg er bummed om fremtiden.

Vi besluttede ret tidligt, at vi ikke ville fortsætte med at forfølge forholdet, efter at jeg forlader, fordi i vores aldre, langdistance ikke synes det værd for os. Dette har ført til en mangel på etiketter og eksklusivitet, som også er begyndt at bumme mig ud, selv om vi begge på dette tidspunkt kun ser hinanden. Vi omtaler bogstaveligt talt den anden som vores “ikke-kæreste” og “ikke-kæreste”. Men for hver dag, jeg tilbringer sammen med ham, tror jeg mindre og mindre på beslutningen om at give dette forhold en udløbsdato. Hans sidste forhold var tre år langt, hvoraf de sidste otte måneder var på lang afstand. Han og hans eks havde et venskabeligt brud, som endte med, at afstanden var for vanskelig og ikke det værd for dem. Det brud skete for omkring et år siden, og han er stadig helt imod langdistanceforhold.

Jeg forlader byen for altid i juli, og jeg har ingen idé om, hvad jeg skal gøre. Jeg ved, at jeg elsker ham, men jeg er bange for at fortælle ham det på grund af den manglende “seriøsitet”, som vi har knyttet til vores forhold. Skal jeg afslutte forholdet nu for at beskytte mig selv mod den forestående hjertestop? Eller skal jeg fortsætte med at se ham med håbet om, at han ændrer mening om et LDR? Hvad er løsningen på denne lorte situation, hvis der overhovedet er en?

Hjælp venligst en anden fuck-up, der ikke ønsker at give op på den første gode fyr, hun har været sammen med.

Med venlig hilsen,

Den “Ikke-kæreste”

Kære Ikke-kæreste,

Jeg spiste middag med en god veninde for et par uger siden, og vi diskuterede en af de grundlæggende forskelle mellem os. Nemlig at hun finder det svært til det uudholdelige at bekende romantiske følelser, som hun ikke er sikker på er gengældt, hvorimod jeg er alt for villig til at fornedre mig selv, hvis der er en lille chance for at min hengivenhed måske bliver gengældt. Det, der gik op for mig, er, at de fleste mennesker på et tidspunkt må stå over for et valg, når de indser, at de er forelskede – vi må vælge mellem værdighed og sikkerhed.

Jeg er ofte misundelig på min værdige veninde, som ikke holdes vågen om natten af pludselige og uopfordrede minder om de sms’er, hun sendte, eller de undskyldninger, der blev fremført til gengæld. Hun rødmer ikke af forlegenhed, når det langsomt går op for hende, at “jeg er ikke i et godt sted for et forhold” betyder “jeg vil aldrig være i et godt sted for et forhold med dig”. Ved ikke at gå ud i det blå behøver hun ikke at bære på følelsen af, at man knækker under dig.

Jeg er nødt til at leve med den viden, hvilket er forfærdeligt på sin egen måde, men jeg vælger alligevel at vide det hver gang, for ikke at vide det holder dig alligevel vågen om natten, om end af andre grunde. Eller det er i det mindste det, jeg gerne fortæller mig selv, da jeg aldrig har fundet ud af en anden måde at være på. Jeg tror også, at du gerne vil vide det, og der er kun én måde at være sikker på.

Det er en gyldig måde for din ikke-kæreste at have det på, men seks timer væk er ikke et andet land, og du beder ikke om noget urimeligt. Du elsker ham, dette forhold er godt og nærende og gør dig glad, så du vil gerne have, at det fortsætter på nye vilkår i betragtning af, hvordan dine følelser har udviklet sig. Begyndelsen af et forhold er ikke en kontrakt, og du lyver både over for ham og dig selv, hvis du bliver ved med at lade som om, at det, du sagde, du ville have for tre måneder siden, er det, du vil have nu.

Så begynd at være ærlig. Det kan være en tortur at få at vide, at han er helt tilfreds med, at dette forhold har en udløbsdato, men du torturerer helt klart dig selv nu ved at eksistere i denne form for limbo. Der er så meget, som verden nægter os, benægt ikke dig selv en chance for at få det, du ønsker.

Kærlighed,
A Fuck-Up

Har du et spørgsmål til A Fuck-Up? Send en e-mail til [email protected]