Hvis du prøver at forestille dig skoler i 1920’erne, er det første, du kommer til at tænke på, måske et enkelt lokale med en tavle foran og træborde og stole, der strækker sig bagud. Man kan måske endda forestille sig hele billedet i sort/hvid med eleverne i uniform, der står pænt opradede i klasselokalerækkerne. Denne type offentlige skolesystem ligner slet ikke det system, vi har i dag. Nutidens offentlige skoler i USA afviger fra det pensum, der blev indpodet i de offentlige skolesystemer i 1920’erne, men begge afspejler stadig samfundskulturen og fremmer patriotisme.
I 1920’erne havde de offentlige skoler helt andre pensum end de nuværende skolesystemer. I den periode pressede progressive bevægelser og personer som John Dewey på for elevstyrede klasser. Dewey og andre reformatorer gik ind for en mere erhvervsbaseret uddannelse med fokus på bestemte fag og håndværk. Skolesystemerne i den periode opfordrede til en mere job- og fagorienteret undervisningsplan på grund af samfundets krav om en dygtig og veluddannet arbejdsstyrke. På den anden side har skolerne i dag læseplaner baseret på de nationale akademiske faggrupper i hver enkelt stat eller Common Core som dikteret af undervisningsministeriet. Lærerne leder nu klasseværelset ud fra disse læseplansretningslinjer, krav og tests.
Liberale uddannelsesstandarder er mere almindeligt anvendt og fokuserer på at undervise i “en bred vifte af intellektuelle og praktiske færdigheder” for alle elever uanset deres forskellige fagområder. Målet for den moderne læseplan i modsætning til erhvervsakademier er at fokusere mere på eksamen og almen uddannelse uspecifikke for bestemte job og fag, snarere end at udvikle et specifikt færdighedssæt til et bestemt fag. Både skolerne i begyndelsen af 1920’erne og i dag afspejler deres respektive samfundskultur.
Offentlige skoler i 1920’erne var på grund af den religiøse atmosfære tilbageholdende med at undervise eleverne i evolution, hvilket resulterede i Scopes Monkey Trial i 1925. Den nyligt vedtagne lov i Tennessee forbød enhver evolutionær undersøgelse eller undervisning, der gik imod Bibelen. Samfundets ærefrygt for bibelorienterede klasseværelser gjorde det muligt for staten Tennessee at holde fast i sin lov. Desuden var akademikere ofte opdelt langs kønsgrænser. Pigers uddannelse var rettet mod fag, der kunne hjælpe dem med at drive et hushold, fordi det var socialt opmuntret for kvinder at være husmødre.
Skolesystemerne i nutiden afspejler også kønsnormer, men i lyset af de sociale bevægelser vedrørende kønsrettigheder fremmer de ligestilling. Organisationer somGirl Scouts of the USA giver piger mulighed for at beskæftige sig med udfordrende emner som STEAM i håb om at interessere dem for en række forskellige områder. Sociale bevægelser og kønsnormer omsat til uddannelse enten på føderalt niveau eller på pensumniveau.
Og ikke at forglemme, at patriotisme har været et tilbagevendende tema i skolerne i 1920’erne og i dag. Patriotisk praksis og politik i klasseværelset afspejlede næsten altid en anspændt politisk-social atmosfære. Tankegangen efter Første Verdenskrig, der bestod af en nationalistisk bølge fra hjemvendte soldater samt had til kommunismen, bidrog til en omdefinering af skolesystemet. Som følge heraf var lærerne nogle gange “nødt til at underskrive edsaflæggelser om, at de var loyale amerikanere og ikke kommunister”.
Denne samme bekymring for USA og dets forbedring kan ses i de nuværende skolesystemer. På grund af f.eks. skoleskyderier kæmper eleverne for ændringer i den politiske politik ud fra patriotisme for deres land. Desværre er der mange forudindtagede praksisser i navnet af at fremme patriotisme, der går igen i skolerne, både nu og da. F.eks. er historiebøgerne konsekvent blevet biased, idet de ofte overser de rædsler, som USA har påført mindretal, ofte. Som følge heraf lærer mange elever en nedladende version af den amerikanske historie, der skildrer nationen i lys og glorie.
Løftet om troskab symboliserede i 1920’erne en vis ærbødighed over for landet på en både nationalistisk og patriotisk måde. For nogle mennesker i nutiden er det imidlertid en anden form for patriotisme at knæle eller sidde ned under løftet, i Colin Kaepernicks fodspor.
Den offentlige uddannelse har ændret sig drastisk, især fra 1920’erne til nu. En af de mange ændringer mellem de offentlige skoler nu og dengang har været læseplanen, især den erhvervsfaglige og den generelle akademiske uddannelse. Den sociale og politiske atmosfære og dens virkninger på folkeskolerne i begge tidsperioder synes dog at have været eminent og tilbagevendende. Fremme af patriotisme gennem historiske fordomme samt politiske og sociale spændinger var almindeligt forekommende både i begyndelsen af 1920’erne og i dag. På trods af forskellen mellem den offentlige uddannelse i Amerika nu og i begyndelsen af det 20. århundrede er der én ting, der er sikker: i takt med at samfundet voksede og blev mere mangfoldigt, voksede også den offentlige uddannelse. Ikke desto mindre er kerneværdierne i den offentlige uddannelse forblevet de samme