Slanger og stiger er et gammelt indisk brætspil, der i dag betragtes som en verdensomspændende klassiker. Det spilles mellem to eller flere spillere på et spillebræt med nummererede, gitterformede felter. På brættet er der afbildet en række “stiger” og “slanger”, som hver især forbinder to bestemte felter på brættet. Formålet med spillet er at navigere sin spillebrik fra start (nederste felt) til mål (øverste felt) med hjælp eller hindring fra henholdsvis stiger og slanger, efter terningekast. Den historiske version havde rod i moralundervisning, hvor en spillers fremgang op ad brættet repræsenterede en livsrejse, der var kompliceret af dyder (stiger) og laster (slanger).
Spillet er en simpel kappestridskonkurrence baseret på rent held og er populært blandt små børn.
Indhold
*1 Brætgeometri
- 2 Historie
- 3 Spillemåde
- 4 Specifikke udgaver
- 5 Matematik i spillet
- 6 I populærkulturen
- 7 Referencer
- 8 Yderligere læsning
- 9 Eksterne links
Brætgeometri
Størrelsen af gitteret (som oftest 8×8, 10×10 eller 12×12) varierer fra bræt til bræt, og det samme gælder den nøjagtige placering af slanger og stiger, og begge faktorer påvirker spillets varighed. Tilfældige terningekast bestemmer spillets brikkers bevægelse i den traditionelle spilleform.
Historie
Snakes and Ladders har sin oprindelse i Indien som en del af en familie af terningebrætspil, der omfattede Gyan chauper og pachisi (det nuværende Ludo og Parcheesi). Spillet fandt vej til England og blev solgt som “Snakes and Ladders”, hvorefter det grundlæggende koncept blev introduceret i USA som Chutes and Ladders (en “forbedret ny version af Englands berømte indendørs sport”) af spilpioneren Milton Bradley i 1943.
Spillet, der er kendt som Moksha Patam, var populært i det gamle Indien og lagde vægt på skæbnens eller karmaens rolle. En Jain-version, Gyanbazi eller Gyan chauper, stammer fra det 16. århundrede. Spillet blev kaldt Leela og afspejlede den hinduistiske bevidsthed, der omgav hverdagslivet. De underliggende idealer i spillet inspirerede en version, der blev introduceret i det victorianske England i 1892.
Moksha Patam var forbundet med traditionel hinduistisk og jainistisk filosofi, der satte karma og kama, eller skæbne og begær, i modsætning til hinanden. Det lagde vægt på skæbnen, i modsætning til spil som pachisi, der fokuserede på livet som en blanding af færdigheder (fri vilje) og held. Spillet er også blevet fortolket og brugt som et redskab til at undervise i virkningerne af gode gerninger i forhold til dårlige gerninger. Brættet var dækket med symbolske billeder, hvor den øverste del var dækket af guder, engle og majestætiske væsener, mens resten af brættet var dækket af billeder af dyr, blomster og mennesker. Stigerne repræsenterede dyder som f.eks. gavmildhed, tro og ydmyghed, mens slangerne repræsenterede laster som begær, vrede, mord og tyveri. Den moralske lektion i spillet var, at en person kan opnå frelse (Moksha) ved at gøre det gode, mens man ved at gøre det onde vil arve fødsel til lavere former for liv. Antallet af stiger var mindre end antallet af slanger som en påmindelse om, at det er meget vanskeligere at gå den gode vej end den syndige vej. Formentlig repræsenterede tallet “100” Moksha (frelse).
Da spillet blev bragt til England, blev de indiske dyder og laster erstattet af engelske i håb om bedre at afspejle de victorianske doktriner om moral. Firkanter for opfyldelse, nåde og succes var tilgængelige via stige for sparsommelighed, bodsomhed og flid, mens slanger for overbærenhed, ulydighed og efterladenhed fik en til at ende i sygdom, vanære og fattigdom. Mens der i den indiske version af spillet var flere slanger end stiger, var den engelske version mere tilgivende, da den indeholdt lige mange af dem hver især. Dette begreb om lighed er udtryk for det kulturelle ideal, at der for hver synd, man begår, er der en ny chance for at blive frelst.
Den engelske association mellem Snakes and Ladders og Indien og gyan chauper begyndte med hjemkomsten af kolonifamilier fra en af Storbritanniens vigtigste imperiale besiddelser, Indien. Indretningen og kunsten på de tidlige engelske brædder i det 20. århundrede afspejler dette forhold. I 1940’erne var der meget få billedreferencer til den indiske kultur på grund af krigens økonomiske krav og det britiske styres sammenbrud i Indien. Selv om spillets moralfølelse har holdt sig gennem spillets generationer, synes de fysiske hentydninger til religiøse og filosofiske tanker i spillet, som de blev præsenteret i indiske modeller, at være næsten helt forsvundet. Der har endda været beviser for, at der muligvis har eksisteret en buddhistisk version af spillet i Indien i Pala-Sena-tiden.
I Andhra Pradesh kaldes dette spil populært Vaikunthapali eller Paramapada Sopana Patam (stigen til frelse) på telugu. På hindi kaldes spillet Saanp aur Seedhi, Saanp Seedhi og Mokshapat.
Spil
Milton Bradley Chutes and Ladders-spilleplade fra ca. 1952. Illustrationerne viser gode gerninger og deres belønninger; dårlige gerninger og deres konsekvenser.
Hver spiller starter med en jeton på startfeltet (normalt “1”-gitterfeltet i nederste venstre hjørne, eller blot det imaginære felt ved siden af “1”-gitterfeltet) og skiftes til at kaste en enkelt terning for at flytte jetonen med det antal felter, som terningkastet angiver. Jetoner følger en fast rute, der er markeret på spillepladen, som normalt følger et boustrophedonspor (oksepløjen) fra bunden til toppen af spilleområdet og passerer én gang gennem hvert felt. Hvis en spillers symbol ved afslutningen af et træk lander på den lavest nummererede ende af en “stige”, flytter spilleren symbolet op på stigen til det højere nummererede felt på stigen. Hvis spilleren lander på det højest nummererede felt i en “slange” (eller rutsjebane), skal brikken flyttes ned til slangens lavere nummererede felt.
Hvis en spiller kaster et 6-tal, kan spilleren, efter at have flyttet, straks tage endnu en tur; ellers går spillet videre til den næste spiller på tur. Hvis en spiller kaster tre 6’ere i træk, skal spilleren vende tilbage til startfeltet (gitter “1”) og må ikke flytte igen, før han kaster endnu en 6’er. Den spiller, der først bringer sin jeton til banens sidste felt, er vinderen.
Der findes en variant, hvor en spiller skal kaste det nøjagtige tal for at nå det sidste felt (og dermed vinde). Afhængigt af den pågældende variation kan det ske, at hvis terningen kastes for stort, forbliver brikken på sin plads.
Specifikke udgaver
Den mest kendte udgave af Snakes and Ladders i USA er Chutes and Ladders fra Milton Bradley (som blev købt af spillets nuværende distributør Hasbro). Det spilles på et 10×10 bræt, og spillerne rykker deres brikker frem i henhold til en spinner i stedet for en terning. Temaet for brættets design er legepladsudstyr – børn klatrer på stiger for at komme ned ad rutsjebaner. Kunstværket på brættet giver en moralsk lektion, idet firkanterne nederst på stigen viser et barn, der gør en god eller fornuftig gerning, og øverst på stigen er der et billede af barnet, der nyder belønningen. Øverst på rutsjebanerne er der billeder af børn, der udøver en uheldig eller dum adfærd, og billederne nederst viser barnet, der lider under konsekvenserne. Der er også blevet produceret mange popkulturelle versioner af spillet i de seneste år, med grafik med figurer som Dora the Explorer og Sesame Street.
I Canada er spillet traditionelt blevet solgt som “Snakes and Ladders” og produceret af Canada Games Company. Der er blevet produceret flere specifikke canadiske versioner i årenes løb, herunder en version, hvor slangerne er erstattet af tobogganbaner. Med Canada Games Companys ophør er Chutes and Laddersproduceret af Milton Bradley/Hasbro blevet mere og mere populært.
Det mest udbredte i Storbritannien er Spear’s Games’ udgave af Snakes and Ladders, der spilles på et 10×10 bræt, hvor der bruges en enkelt terning.
I begyndelsen af 1990’erne blev der i Sydafrika uddelt Chutes and Ladders-spil lavet af pap på bagsiden af æggebakker som led i en kampagne.
Selv om konceptet om store dyder mod laster og relateret østlig spiritualisme ikke er meget fremhævet i moderne inkarnationer af spillet, gør den centrale mekanisme i Slanger og stiger det til et effektivt redskab til at undervise små børn om forskellige emner. I to forskellige indonesiske skoler har anvendelsen af spillet som medie i engelskundervisningen for elever i femte klasse ikke blot forbedret elevernes ordforråd, men også stimuleret deres interesse og begejstring for læringsprocessen. Forskere fra Carnegie Mellon University fandt ud af, at førskolebørn fra lavindkomstmiljøer, der spillede en time med numeriske brætspil som Snakes and Ladders, opnåede samme resultater som deres kolleger fra middelklassen ved at vise forbedringer i tælling og genkendelse af talformer. En øko-inspireret version af spillet blev også brugt til at undervise elever og lærere i klimaændringer og miljømæssig bæredygtighed.
Matematik i spillet
Den kumulative sandsynlighed for at afslutte et spil Slanger og stiger ved tur N
En hvilken som helst version af Slanger og stiger kan repræsenteres nøjagtigt som en absorberende Markov-kæde, da oddsene for at bevæge sig fra et hvilket som helst felt til et hvilket som helst andet felt er faste og uafhængige af tidligere spilhistorik. Milton Bradley-versionen af Chutes and Ladders har 100 felter med 19 chutes and ladders. En spiller skal i gennemsnit bruge 39,6 spins for at bevæge sig fra startpunktet, som ligger uden for brættet, til felt 100.
I bogen Winning Ways viser forfatterne, hvordan man kan behandle Snakes and Ladders som et upartisk spil i kombinatorisk spilteori, selv om det er meget langt fra at passe naturligt ind i denne kategori. Til dette formål foretager de nogle få regelændringer, såsom at spillerne kan flytte en hvilken som helst tæller et vilkårligt antal felter, og at de erklærer vinderen som den spiller, der får den sidste tæller hjem. I modsætning til det oprindelige spil involverer denne version, som de kalder Adders-and-Ladders, færdigheder.
I populærkulturen
Frasen “back to square one” stammer fra spillet Snakes and ladders, eller blev i det mindste påvirket af det – den tidligste attestation af udtrykket refererer til spillet: Det første af de første anvendte udtryk henviser til det første spil: “Han har desuden et problem med at fastholde interessen hos læseren, som altid bliver sendt tilbage til udgangspunktet i en slags intellektuel leg med slanger og stiger.”
Legen er en central metafor i Salman Rushdies Midnight’s Children. Fortælleren beskriver spillet således:
Alle spil har en moral; og spillet Slanger og stiger indfanger, som ingen anden aktivitet kan håbe på at gøre det, den evige sandhed, at for hver stige, man håber at klatre op ad, venter der en slange lige rundt om hjørnet, og for hver slange vil en stige kompensere. Men det er mere end det; det er ikke blot et spørgsmål om gulerod og pind, for i spillet er tingenes uforanderlige dobbelthed, dualiteten mellem op og ned, mellem det gode og det onde, implicit; stigenes solide rationalitet opvejer slangens okkulte snørklethed; i modsætningen mellem trappe og kobra kan vi metaforisk set se alle tænkelige modsætninger, alfa og omega, far og mor.
Ifølge Eric Blinderman, en talsmand for selskabet, “erstattede en legeplads de slanger, som man troede ville afskrække børnene”. Sammen med ændringen af navnet til en mere “børnevenlig” titel har brætspillet fået et meget mere farverigt bræt, og i nogle tilfælde er brættet blevet ændret, så der er færre felter til at krydse brættet, hvilket gør spillet mere tiltalende for unge. På det seneste omslag af spillet er der tilføjet en meget glad udseende hund samt et slogan, der lyder: “The Classic Up and Down Game for Preschoolers”, hvilket tydeligt viser den målgruppe, som det amerikanske spil er beregnet til at appellere til. En tidlig britisk version af spillet viser en ung dreng og en pige på vej gennem et jernbane- og togsystem. Blandt felterne på brættet er der flere tegneseriegrafikker, hvilket også gør det interessant for de unge spillere. Fra den dag, hvor spillet blev skabt, og frem til begyndelsen af 1970’erne, var der på spillets omslag kun fem hvide børn. På nyere omslag af spillet har der været op til tolv børn af forskellig etnisk oprindelse på omslaget. Sorte børn blev også implementeret på omslaget for første gang i 1974, hvilket viser noget af den amerikanske borgerrettighedsbevægelses indflydelse på populærkulturen.