Adverse Childhood Experiences (ACEs) bidrager til fysiske, adfærdsmæssige og mentale sundhedsproblemer gennem hele livet og udgør på grund af deres udbredelse et vigtigt folkesundhedsproblem. Behandlere inden for alle sundhedsfaglige discipliner skal have viden om ACE’er og være forberedt på at håndtere dem. ACE’er kan bidrage til forhold, der får patienter til at søge rehabiliteringsbehandling, og derfor er der behov for en ramme, der sætter rehabiliteringsprofessionelle i stand til at forstå virkningerne af ACE’er, og hvordan de kan diskutere dem med patienterne. Denne artikel opsummerer ACE-forskningen og dens kliniske relevans, giver en oversigt over det beslægtede emne traumeinformeret pleje og introducerer rehabiliteringsprofessionelle til praktiske værktøjer til at inkorporere ACE- og traumeinformeret pleje i klinisk praksis.
Der er en stigende anerkendelse på tværs af alle sundhedsfaglige discipliner af virkningen af ACE’er. ACE’er forstås som stressende, potentielt traumatiske begivenheder, der kan have varige negative virkninger på helbred og velvære. Siden 1990’erne, hvor skelsættende forskning fandt slående sammenhænge mellem tidlig stress og modgang i livet og en lang række kroniske fysiske, adfærdsmæssige og mentale sundhedsproblemer, er den internationale opmærksomhed på ACE’er som et vigtigt folkesundhedsproblem vokset.1, 2 ACE-relateret forskning har identificeret stærke sammenhænge mellem kronisk sygdom, stress og tidligere erfaringer. 86 procent af sundhedsudgifterne i USA bruges på kroniske sygdomme, og en strategi for befolkningens sundhed bør omfatte en styrkende, personcentreret, lavrisiko- og billig praksis til opbygning af selvforvaltningsfærdigheder, der hjælper patienterne med at håndtere stressreaktionen.3
Og selv om det er en relevant overvejelse i forbindelse med al pleje, kan den biopsykosociale ramme være særlig vigtig for forståelsen af og arbejdet med kroniske sundhedstilstande.4, 5, 6, 7 For eksempel påvirker kroniske smerter 116 millioner mennesker i USA8 og kan være en vigtig drivkraft for at få patienter til at søge rehabiliteringstjenester. Patienterne har brug for, at deres behandlere på en dygtig og omfattende måde navigerer i krydsfeltet mellem mentale, følelsesmæssige og fysiske komponenter i deres helbredelsesproces. I betragtning af forekomsten af ACE’er og deres potentielle bidrag til kronisk smerte blandt andre tilstande bør rehabiliteringsprofessionelle være forberedt på at tage fat på ACE’er i den kliniske situation som en mulig underliggende årsag til den tilstand, som man søger behandling for. Denne artikel giver en oversigt over forskning i ACEs og de sundhedsmæssige virkninger, der kan skyldes ACEs, og introducerer en traumeinformeret praktisk vejledning for rehabiliteringsprofessionelle til brug i kliniske møder.