Ja – en dag, måske, efter mange år, når jeg ikke længere ser så godt ud, som jeg gør nu. Lad være med at grine af mig! Jeg mener selvfølgelig, når Torvald ikke længere er så hengiven til mig, som han er nu; når min dans og min påklædning og min oplæsning har blegnet på ham; så kan det være en god ting at have noget i reserve– Sikke noget vrøvl! Den tid vil aldrig komme. Hvad synes du nu om min store hemmelighed, Christine? Synes du stadig, at jeg ikke er til nogen nytte? Jeg kan også fortælle dig, at denne sag har givet mig mange bekymringer. Det har på ingen måde været let for mig at overholde mine forpligtelser til tiden. Jeg kan fortælle Dem, at der er noget, der i forretningsverdenen kaldes kvartalsrenter, og noget andet, der hedder afdragsbetaling, og det er altid så forfærdelig svært at håndtere dem. Jeg har været nødt til at spare lidt her og der, hvor jeg kunne, forstår De. Jeg har ikke kunnet lægge meget til side af mine husholdningspenge, for Torvald skal have et godt bord. Jeg kunne ikke lade mine børn være sjusket klædt; jeg har følt mig nødsaget til at bruge alt, hvad han gav mig til dem, de søde, små elskede!”
Henrik Ibsen. Et dukkehjem. Project Gutenberg EBook ; besøgt 23. februar 2017; https://www.gutenberg.org/files/2542/2542-h/2542-h.htm