I 1995 spillede han hovedrollen i Jack Frusciante è uscito dal gruppo, en af sine mest kendte film.
I 1998 arbejdede han sammen med Daniele Luchetti i I Piccoli Maestri, som konkurrerede om den gyldne løve ved Venedigs internationale filmfestival. Samme år vandt han tre priser for sin rolle i Radiofreccia, instrueret af rockstjernen Luciano Ligabue, herunder David di Donatello for bedste skuespiller.
Han spillede hovedrollen i den succesfulde film L’ultimo bacio (Det sidste kys).
Han vandt hovedrollen i Maria de Medeiros’ Capitães de Abril (Aprilkaptajner) og har arbejdet sammen med instruktøren Nanni Moretti i Sønnens værelse.
I 2001 havde Accorsi også hovedrollen i Ferzan Özpeteks Le fate ignoranti (His Secret Life – Festival Title/The Ignorant Fairies – International Title), som var i konkurrence ved den internationale filmfestival i Berlin i 2001. Denne film blev en stor succes i Italien og i Tyrkiet, og Accorsi, der spillede rollen som en homoseksuel mand, vandt tre priser for sin fortolkning.
Han spillede også med i David Blairs Tabloid TV (UK) og i Marco Pontis Santa Maradona.
Dernæst medvirkede Accorsi i tv-filmen Il giovane Casanova af Giacomo Battiato.
Hans næste film var Un viaggio chiamato amore (En rejse kaldet kærlighed), som deltog i Venedigs internationale filmfestival 2002, og for hvilken han vandt Coppa Volpi, prisen for bedste mandlige præstation som den italienske digter Dino Campana.
Han lavede ikke flere film i omkring et år, hvor han tog til Frankrig. Han tog til den internationale filmfestival i Venedig 2003 som medlem af juryen. I 2004 indspillede han to film: Ovunque sei, instrueret af Michele Placido, hvor han spiller rollen som en akutlæge, og L’amore ritrovato, instrueret af Carlo Mazzacurati.
Accorsi arbejdede sammen med Diane Kruger i Les Brigades du Tigre (2005) og med Julie Depardieu i La Faute à Fidel. Han var med i Un baiser s’il vous plaît i 2007 og dens efterfølger Baciami ancora i 2010.