For at være en af landets mest berømte milliardærer har Steve Jobs holdt lav profil som velgørende donor.
I modsætning til de andre teknologiske ledere Bill Gates og Mark Zuckerberg fra Facebook underskrev han ikke Giving Pledge, den indsats, hvor landets rigeste personer forpligter sig til at give mindst halvdelen af deres formue til filantropi.
Hans navn er fraværende på den liste over gaver på 1 million dollars eller mere, som Indiana University’s Center on Philanthropy vedligeholder.
Og det var først efter en lidet flatterende medieomtale af Jobs om emnet i løbet af sommeren, at Apple i september iværksatte et “matching gifts”-program, hvor donationer til filantropiske organisationer fra medarbejderne matches af virksomheden.
Nu skal der ske noget med Jobs’ formue – Forbes har anslået hans nettoformue til 8 dollars.3 milliarder – er et spørgsmål om spekulationer, der fremkalder diskussioner både om Jobs og om de meget riges samfundsmæssige forpligtelser.
Den seneste runde af debatten begyndte, efter at New York Times i august offentliggjorde en lidet flatterende artikel, hvori det hed, at “der ikke er nogen offentlige optegnelser over, at hr. . . . Der er heller ikke en hospitalsfløj eller en akademisk bygning med hans navn på.”
Og desuden havde Jobs lukket Apples filantropiske programmer, da han vendte tilbage til virksomheden i 1997 og genindførte dem aldrig på trods af 14 milliarder dollars i overskud sidste år, rapporterede Times.
“Mange andre innovative virksomheder har fundet måder at anvende deres opfindsomhed og ressourcer til at hjælpe samfundet på”, sagde Vincent Stehle, en mangeårig tilskudsgiver i nonprofit teknologikredse og en klummeskribent for Chronicle of Philanthropy, torsdag. “Det var lidt skuffende ikke at se Apple ved bordet.”
Men Jobs’ tilhængere bemærker, at hovedparten af hans bidrag til samfundet måske ligger i kvaliteten og innovationen af Apples produkter. De pegede også på måder, hvorpå Jobs og Apple har været velgørende.
Bono, U2’s forsanger og en kendt aktivist, reagerede hurtigt på Times’ artikel og skrev, at “Apples bidrag til vores kamp mod aids i Afrika har været uvurderligt.”
Selskabet havde givet “titusindvis af millioner af dollars, som har forandret livet for mere end to millioner afrikanere gennem H.I.V.-test, behandling og rådgivning. Det er alvorligt og betydningsfuldt. Og Apples engagement har tilskyndet andre virksomheder til at gøre en indsats”, skrev Bono. “Bare fordi han har haft ekstremt travlt, betyder det ikke, at han og hans kone, Laurene, ikke har tænkt på disse ting.”
Jobs’ tilhængere siger, at det også kan være umuligt at vide fra offentlige optegnelser, hvad han gav væk, fordi han kunne have anmodet om anonymitet. Faktisk vil hans planer for resten af sin formue måske ikke blive kendt før længe efter hans død.
Det faktum, at han ikke optræder på lister over offentlige gaver, “betyder ikke nødvendigvis, at han ikke giver generøst”, sagde Adriene Davis fra Indiana Universitys Center on Philanthropy, som sporer sådanne gaver.
Det, der til dels kan forklare Jobs’ fravær fra donorlisterne, er, at han havde så travlt med sit firma.
Jobs’ mest direkte indsats på det filantropiske område var, da han oprettede Steven P. Jobs Foundation, kort efter at han blev tvunget ud af Apple i 1985. Til at lede denne indsats ansatte han Mark Vermilion, som først var ansat hos Humanitas International, en velgørenhedsorganisation grundlagt af Joan Baez, og derefter stod i spidsen for Apples samfundsindsats, som begyndte, da Vermilion foreslog, at virksomheden skulle give computere til almennyttige organisationer.
Jobs ønskede, at hans fond skulle fokusere på ernæring og vegetarisme. Vermilion gik ind for programmer, der fremmede socialt iværksætteri. Men så blev Jobs optaget af at opbygge et andet firma kaldet NeXT, og fonden lukkede ned.
“Jeg sagde: ‘Du er virkelig nødt til at bruge noget tid på det her’, og han sagde: ‘Det kan jeg ikke lige nu’,” sagde Vermilion. “Jeg bebrejder virkelig ikke Steve. Jeg tror, jeg kunne have gjort et bedre stykke arbejde med at sælge ham min idé, eller jeg skulle have gjort hans idé.”
Hvis Jobs, der døde som 56-årig, havde levet længere, ville han måske have nået at lave flere offentlige velgørenhedsorganisationer, sagde Vermilion, men fordi han var perfektionist, ville han have været nødt til at bruge meget af sin sparsomme tid på det.
“Han har fået en masse kritik for ikke at give tonsvis af penge væk,” sagde Vermilion. “Men jeg synes, at det er en dårlig kritik. Der er kun så mange timer i en uge, og han skabte så mange utrolige produkter. Han bidrog virkelig til kulturen og samfundet.”
Relateret indhold:
Mere teknologidækning fra The Post
Hvad var dit første Apple-produkt? (Billedafstemning)
Apple: Vi vil fortsætte Steve Jobs’ arbejde