Stjernegaver | CDhistory

Sæsonen efter jul og før fastelavn kan ofte virke som en “nedadgående” tid i kirkeåret – som om vi blot markerer tiden, mens vi venter på en ny stor fest. Uanset om det skyldes, at folk lider af juletræthed eller er påvirket af det dystre vintervejr, kan Epifanias-sæsonen gå ubemærket og uanmeldt forbi.

Det var tilfældet i vores menighed, indtil vi indførte begrebet “stjernegaver”. En stjernegave er ganske enkelt et stjerneformet stykke farvestrålende papir med et ord trykt på det. Hver person, der kommer i kirke på Epiphanias søndag, modtager en stjernegave og bliver bedt om at reflektere over dette ord i det kommende år. Folk opfordres til at tænke over, hvilken betydning dette ord kan have i deres liv, og hvordan Gud måske taler til dem gennem dette enkle budskab. Vi trækker fra en liste med mere end 150 ord (se s. 37), som alle har deres eget budskab og betydning.

Stjernegaverne sendes rundt til menigheden ved hjælp af de samme offerplader, som vi senere i gudstjenesten bruger til at samle tiende og offergaver ind. Når folk tager en stjernegave (uden at kigge – bare ræk ud og tag den!), går betydningen ikke tabt. I dette øjeblik bliver folk ikke bedt om at give; de bliver inviteret til at modtage. Det minder os om, at det altid er sådan, tingene foregår i Guds rige – Gud giver altid først, og derefter inviteres vi til at svare med vores gaver og os selv.

Modtagelse af gaver
“Tænk over disse ord i jeres hjerter”
Ud af modtagelse kommer deling
Excerpt
Star Gifts

Modtagelse af gaver

De vise mænd, der rejste langt for at tilbyde deres gaver til det nyfødte Kristusbarn, svarede på den gave, som de først fik. De modtog Guds gave og tilbød derefter deres gaver til Gud. Når vi mindes de vise mænds ankomst og husker deres gaver, glæder vi os over denne påmindelse i papirform, som symboliserer Guds gavmildhed i vores liv.

Vores menighed har opdaget, at folk ser frem til denne fest med stor forventning. Med tiden er denne tradition omkring Epiphanias vokset i popularitet, så Stjernegave-søndag (den søndag, der ligger tættest på fejringen af Epiphanias den 6. januar) nu konkurrerer med Palmesøndag med hensyn til fremmøde og deltagelse.

Hvorfor skulle en så simpel gave få en så dyb betydning? Hvad er det ved at modtage et ord på et stykke papir, der rører folk? Jeg tror, at folk længes efter håndgribelige, tydelige tegn på Guds nærvær. Vores menighed – ligesom din, er jeg sikker på – er fyldt med medfølende mennesker, der bruger timer på at bage til udsalg, lave mad til lukkede, skrive kort til syge, sørge for transport til hjemmeboende, besøge folk på hospitaler og plejehjem, bede for dem i nød, strække kirkens budget ved at give, hvad de kan, og være værter for kirkeaftener.

Midlertid er menigheden god til at have travlt og “gøre” for Gud. Denne fejring af Epiphanias søndag repræsenterer en ændring i vores rutine; folk får mulighed for at “være stille” i Guds nærvær og modtage Guds gaver. Det er ikke fordi vi har gjort noget, der fortjener en sådan opmærksomhed, men simpelthen på grund af Guds rigelige gavmildhed. Når menigheden ankommer, er de forberedt på at modtage noget særligt. Når de går op ad trappen til kirkerummet og sætter sig på deres bænke, sammenligner de ofte deres noter: Hvilket ord modtog du sidste år? Hvad har det ord fortalt dig i løbet af de sidste tolv måneder?

“Tænk over disse ord i jeres hjerter”

Alle, der modtager en stjernegave, opfordres til at tage den med hjem og hænge den op, hvor de er sikre på at se den hver dag. Det kan være på deres badeværelsesspejl eller ved siden af deres computerskærm. Ofte, når jeg besøger nogen hjemme hos nogen, vil jeg bemærke, at en stjernegave pryder køleskabet eller er hængt op ved bagdøren, hvor den vil blive set, når folk går ud og ind af deres hjem. Mange mennesker beholder deres stjernegaver fra år til år; efterhånden ophobes en virtuel konstellation af kloge ord og opmuntring, der vises som en påmindelse om Guds tilstedeværelse i vores liv.

Mennesker lader disse ord tale til dem. De starter ofte med at slå ordet op i ordbogen, så de er klar over dets betydning; vi hører ordet nåde hele tiden, men hvad betyder det egentlig? Et ord, der virkede uklart i begyndelsen, kan få en ny betydning i løbet af året.

Ofte virker ordene meget aktuelle, som om de virkelig var bestemt for modtageren. Det er denne følelse af serendipitet og af at undre sig over, hvordan Gud måske arbejder gennem denne enkle proces, der holder folk engagerede. En kvinde, hvis mand for nylig er gået bort, modtager ordet udholdenhed; en studerende, der skal på college, vender sin stjerne for at læse ansvar; vores musikchef modtager ordet harmoni, til stor glæde for koret.

Det år, hvor jeg skulle på sabbatår, modtog jeg denne stjernegave: tid. Inden jeg tog af sted til min periode med studier og fornyelse, reflekterede jeg sammen med menigheden over, hvilken gave det var – at modtage tidens gave fra dem og deres velsignelse, så jeg kunne forynge min ånd. Jeg gik ind i dette sabbatår med en dyb bevidsthed om den nåde, der blev givet.

Et andet år tegnede jeg en stjerne med ordet tro trykt på den. Min menighed syntes, det var ret morsomt – deres præst modtog troens gave! Flere mennesker spøgte med mig, da de var på vej ud af døren efter gudstjenesten: “Du havde vel ikke rigtig brug for den gave, vel?” “Det er mig, der kunne bruge mere tro, ikke dig, pastor!” Det viste sig, at det år var et år til at prøve en præstes sjæl. Tragiske dødsfald blev efterfulgt af hjerteskærende kriser. Da vores menighed blev udfordret af en række ødelæggende tab, kom flere mennesker til mit kontor for at stille det evige spørgsmål: Hvorfor lader Gud sådanne tragedier ske?

Ofte føltes det, som om min egen tro blev sat på en prøve. Min stjernegave gav mig en sammenhæng, hvor jeg kunne reflektere. Hvordan kunne jeg modtage troens gave, når jeg havde mest brug for den? Måneder senere, da jeg i en prædiken talte om de tørre perioder, hvor Gud virkede fjern, og hvor mit arbejde som præst og leder var særligt skræmmende, mindede jeg folk om min stjernegave. Tro, lærte jeg igen det år, er altid en gave, noget man skal holde fast i, især i vanskelige tider, og som aldrig skal tages for givet.

Ud af modtagelse kommer deling

I løbet af året opfordres medlemmer af vores menighed til at dele nogle tanker, enten kort eller udførligt, om deres stjernegaver. Således kan det være, at vi på en lys sommersøndag i augusts varme bliver mindet om den iskolde januarsøndag, hvor vi var omgivet af stearinlys for at styrke det svage vinterlys. Vi tænker på den Gud, som hele tiden opmuntrer og styrker Guds folk. Måske er det netop det, der er glæden ved stjernegaver – de er virkelig en gave, der bliver ved med at give, selv længe efter at Epiphanias-sæsonen er forbi.

Som enhver anden gave kan stjernegaver enten modtages med glæde eller kasseres og glemmes. Folk er nødt til at være bevidste om deres reaktion på deres stjernegave. Vil papirstjernerne blive puttet i en lomme eller stuvet ned i bunden af en taske for aldrig at blive taget i betragtning igen? Eller vil dette ord blive betragtet som en mulighed – en chance for at reflektere over, hvordan Gud taler til Guds folk? Hvad kan vi lære af et enkelt ord? Hvilke nye idéer kan udvikle sig, hvilken værdifuld visdom kan dukke op igen?

Epifani er fejringen af Guds nærvær, der bryder igennem og skinner som et lys i mørket. Hvert år glæder vores menighed sig over påmindelsen om vores generøse, givende Gud – en stjernegave ad gangen.

Redaktørens note: Dette ville også være en god øvelse i trosdannelse med en lille gruppe eller med familiemedlemmer!

Modtagelse af gaver

“Tænk over disse ord i jeres hjerter”

Ud af modtagelse kommer deling

Excerpt

Star Gifts

Skriv et svar Annuller svar