Supportiv terapi

Hvad er understøttende terapi?

Supportiv terapi er en form for psykoterapi, der bygger på den terapeutiske alliance for at lindre symptomer, forbedre selvværd, genoprette forholdet til virkeligheden, regulere impulser og negativ tænkning og styrke evnen til at klare stressorer og udfordringer i livet.

Denne terapi sigter mod at bevare klientens stemme, autoritet og handlekraft.

Hvad støttende terapi kan hjælpe med

• Angst
• Depression
• Relationsproblemer
• Personlighedsforstyrrelser
• Emotionsregulering
• Størrelser tænkning
• Disorganiseret adfærd

Effektivitet af understøttende terapi

Studier har vist, at understøttende terapi er effektiv til behandling af en række følelsesmæssige udfordringer og mentale sundhedsproblemer.

Terapeutisk alliance er en god forudsigelse af vellykket psykoterapi; derfor er psykoterapier, såsom understøttende terapi, der er designet til at fremme denne alliance, generelt effektive.

Supportiv terapi er fantastisk for klienter, der er nye i terapi, da den giver et mindre struktureret terapeutisk miljø.

Hvordan understøttende terapi virker

Supportiv terapi forekommer i næsten alle terapeutiske interaktioner og er den type psykoterapi, der gives til de fleste klienter, der er i terapi.

Supportiv terapi virker gennem følgende interventionsteknikker:

• Allianceopbygning: Terapeuter opbygger en alliance med klienterne ved at udtrykke interesse og empati og ved at bruge en mere uformel samtalestil, hvor terapeuten ikke anvender fagsprog og engagerer klienten i en samarbejdsdiskussion, der eliminerer magtdynamikken. Dette kan hjælpe klienterne til at føle sig mere trygge ved deres terapeuter og gøre det mere gnidningsløst at udvikle en relation.
• Opbygning af anseelse: Terapeuter hjælper klienterne med at opbygge anseelse ved at berolige og normalisere tanker og følelser og ved at give opmuntring. Dette er en vigtig teknik, da opbygning af selvværd er et af hovedmålene med støttende terapi.
• Opbygning af færdigheder: Terapeuterne samarbejder med klienterne om at opbygge færdigheder ved at udstyre klienterne med værktøjer og tilbyde vejledning i forventning om stressorer i livet. Ved at udstyre klienterne med værktøjer hjælper de med at maksimere deres tilpasningsevne, når de står over for udfordringer uden for terapirummet.
• Reduktion og forebyggelse af angst: Terapeuter hjælper klienterne med at reducere og forebygge angst ved at normalisere, rationalisere og omformulere tanker og følelser. Angst er en normal del af hverdagen, og når terapeuter hjælper klienterne med at indse dette, kan de derefter arbejde sammen om at undersøge og genoverveje situationer.
• Udvidelse af bevidstheden: Terapeuter arbejder sammen med klienterne for at udvikle bevidstheden gennem afklaring, konfrontation og fortolkning. Målet med denne indsigtsorienterede tilgang er, at klienterne oplever det aha-øjeblik!

Supportiv psykoterapi anvendes typisk sammen med andre typer terapi, f.eks. kognitiv adfærdsterapi (CBT).

Hyppigheden af sessioner med understøttende terapi

Supportiv terapi er mindre struktureret end mange andre typer terapi, så hyppigheden af sessioner kan aftales mellem terapeuten og klienten under vurderingen.

Hvor længe behandling i understøttende terapi varer

Supportiv terapi i sig selv er ikke tidsbegrænset. Denne terapi fungerer normalt sammen med andre typer terapi og kan integreres i både tidsbegrænsede eller langvarige terapier. Da denne terapi er så stærkt afhængig af allianceopbygning, som kan tage tid og tillid, anbefales den normalt som en langtidsterapi.

Hvordan sessioner med understøttende terapi er struktureret

I de fleste terapier sker relationsopbygningen normalt inden for de første par sessioner. Men med understøttende terapi er rapportopbygning en løbende proces. Denne terapi er ikke-direktiv, så terapeuten følger oftest klientens ledelse, når han/hun strukturerer sessionerne.

Det vigtigste mål for en støttende terapeut er at opbygge en terapeutisk alliance, som kan konceptualiseres som:

1. Bånd mellem klient og terapeut
2. Enighed om terapiens opgaver og mål
3. Klientens evne til at udføre det terapeutiske arbejde
4. Terapeutens empatiske relaterethed og involvering

Hvad sker der i en typisk støttende terapisession

Under en støttende terapisession samarbejder klienten og terapeuten om at blive enige om opgaver og mål. Oftest er disse opgaver adfærdsmæssige, f.eks. adfærdsprøver, rollespil, afslapningsteknikker, gradueret eksponering, visualisering og billeddannelse osv.

Klienterne får ofte hjemmeopgaver for at sætte dem i stand til at tage en aktiv rolle i deres terapi. Terapeuten tilbyder ros og opmuntring i øjeblikke med succes, og i udfordrende øjeblikke fremhæver han tålmodighed og øvelse.

Hvad man skal kigge efter hos en støttende terapeut

Supportiv terapi kan ydes af psykologer, socialrådgivere, socialarbejdere, psykologer og psykiatere. Uanset legitimationsoplysninger bør terapeuter, der yder støttende terapi, besidde:

• Empati
• En ikke-direktiv tilgang
• Kendskab til andre typer terapi

Nybegynder du terapi? Få mere at vide om, hvordan du finder en terapeut her.