1. juli 2014
De overlevende fra en sydamerikansk stamme, der blev decimeret i 1950’erne og 60’erne, indbringer Paraguays regering for retten over det folkemord, de blev udsat for.
Sagen om jæger- og samlerstammen Aché, der strejfede rundt i de bakkede skove i det østlige Paraguay, indtil de blev brutalt fordrevet, blev berygtet i 1970’erne.
Da landbrugsekspansionen i det østlige Paraguay tog fart fra 1950’erne, så Aché sig nødsaget til at forsvare deres land mod en stadig voksende kolonistbefolkning. Kolonisterne begyndte snart at samle plyndringstogter for at dræbe de mandlige Aché: kvinder og børn blev som regel taget til fange og solgt som slaver.
En af de mest berygtede jægere af Aché var Manuel Jesús Pereira, en lokal godsejer. Han var ansat i Paraguays ministerium for indfødte anliggender, og hans gård blev omdannet til et Aché-“reservat”, hvortil de tilfangetagne Aché blev transporteret. Prøvelse og voldtægt var almindeligt forekommende. Utallige andre døde af luftvejssygdomme. Direktøren for Native Affairs Department var en hyppig gæst, og han solgte også selv Aché-slaver.
Denne situation blev påtalt af flere antropologer i Paraguay, hvoraf mange blev deporteret eller mistede deres arbejde som følge heraf. Den blev gjort internationalt opmærksom på den af den tyske antropolog Mark Münzel. Hans rapport Genocide in Paraguay fra 1973, der blev udgivet af den danske organisation IWGIA, dokumenterede mange af de grusomheder, der blev begået mod Aché.
Survival International offentliggjorde Münzels beretning og sponsorerede en undersøgelse af den førende internationale advokat professor Richard Arens, som fandt situationen lige så slem, som andre havde rapporteret. Mange andre internationale organisationer, akademikere og aktivister fordømte grusomhederne og opfordrede Paraguays regering til at stå til ansvar, hvilket bremsede nogle af de værste udskejelser.
Den daværende præsident i Paraguay, general Alfredo Stroessner, blev imidlertid betragtet som en vigtig vestlig allieret i regionen. De britiske, amerikanske og vesttyske regeringer benægtede, at der fandt et folkedrab sted, og de amerikanske myndigheder sponsorerede den Harvard-baserede organisation Cultural Survival (CS) for at “gennemgå status for de oprindelige folk i Paraguay”. Deres rapport til regeringen var fortrolig, men en kopi blev fremskaffet i henhold til loven om informationsfrihed. CS offentliggjorde derefter en ændret version.
Den benægtede delvist på baggrund af vidneudsagn fra den frivillige fra Fredskorpset, Kim Hill, at der havde fundet et folkemord sted, og kritiserede mange af dem, som f.eks. Münzel og Arens, der havde gjort verden opmærksom på Achéernes situation. USA’s støtte til Stroessners brutale regime fortsatte.
Nu søger de overlevende fra folkedrabet og deres efterkommere at få oprejsning. En Aché-organisation, National Aché Federation, har indledt en retssag i Argentina med rådgivning fra den førende menneskerettighedsadvokat Baltasar Garzón. Aché-organisationen anvender det juridiske princip om “universel jurisdiktion”, hvorefter de alvorligste forbrydelser som folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden kan retsforfølges og straffes i et andet land end det, hvor de er begået, hvis ofrene ikke kan opnå retfærdighed i deres eget land.
Ceferino Kreigi, en Aché-repræsentant, sagde: “Vi beder om retfærdighed – der var tortur, voldtægt og mishandling. Vi kan ikke længere bære den smerte, vi har lidt.”
Aché’s advokat, Juan Maira, sagde: ” blev jaget som om de var dyr, fordi de ønskede at spærre dem inde i en ghetto. Når de først var i reservatet, fik de ikke lov til at forlade det. De solgte ikke kun børnene, men nogle gange også kvinderne som slaver. Måske 60 % af befolkningen kunne være blevet udslettet.”
Aché-befolkningen er nu igen stigende, selv om deres skove er blevet stjålet til kvægavl og landbrug og næsten totalt ødelagt.
Læs Survival’s rapport om benægtelsen af Aché-folkedrabet.
Disse billeder viser de elendige forhold, som de Aché, der blev fanget og bragt ud af skoven, måtte udholde i Aché-“reservatet”:
