Skip to content
Menu
CDhistory
CDhistory

Tarnning

Posted on november 23, 2021 by admin

Tarnning

Tarnning, sløring og udvanding er alle en del af varemærkekrænkelse, mens tarnishment og udvanding specifikt indebærer, at et kendt varemærke udnyttes af en modstående virksomhed. Den afgørende forskel ligger i forbrugerens reaktion på brugen. Ved krænkelse skaber to ens produktlinjer forvirring blandt offentligheden. En fastfood-restaurant med navnet “The Burger Kings” kunne helt sikkert blive beskyldt for varemærkekrænkelse af Burger King, selv om man har sat virksomhedens navn i flertal og gjort det til en egentlig titel. Ligheden mellem navnene kunne skabe forvirring på markedet og dermed krænke Burger Kings varemærke.

På den anden side, hvis et skofirma vælger at navngive sin fodtøjslinje Burger Kings, vil der sandsynligvis ikke være nogen forveksling med restaurantkæden, og der vil derfor muligvis ikke være tale om en krænkelse. Varemærkets samlede originalitet og autoritet ville dog blive forringet. Hvis det bliver udbredt nok, kan Burger King miste sin identitet til et hvilket som helst antal produktlinjer og i sidste ende gå tabt i mængden. Dette er udvanding.

I de seneste år har en række højt profilerede mærker som Starbucks og Victoria’s Secret anlagt retssager mod enheder, der har svinet deres varemærker til, hvilket har skabt udvanding af varemærkerne. I hvert tilfælde var den resulterende dom næsten udelukkende baseret på den kontekst, inden for hvilken udvandingen fandt sted. Dette er en nøglefaktor og kan resultere i to klart forskellige typer af udvanding, som varemærkeindehavere skal overveje – anløbning og udviskning.

Anløbning vs. udviskning

Med indførelsen af Trademark Dilution Revision Act (TDRA) blev der indført en række vigtige bestemmelser, som skulle bidrage til at præcisere den oprindelige Federal Trademark Dilution Act fra 1996. Et af de vigtigste elementer er, at en varemærkeindehaver ikke længere behøver at fremlægge endegyldigt bevis for, at en modstående virksomhed udvandede sit varemærke. Truslen om, at det sker, skal være opfattet eller potentiel. Herfra kan der opstå skade på en af to måder – udviskning og tilsmudsning. Ved udviskning anbringes et berømt varemærke på et helt andet og mindre berømt produkt. Som i Burger King-eksemplet før, hvis det anbringes på en bil eller et par jeans, bliver varemærket mindre særpræget og derfor mindre effektivt som varemærke, selv om det ikke kan betragtes som en krænkelse.

Tarnishment er en variation af temaet, men tilføjer en usmagelig faktor, således at varemærket faktisk skades af den ellers ikke-krænkende brug. Hvis et skofirma f.eks. bruger Burger King-varemærket på sko, og skoene er af dårlig kvalitet, er varemærket blevet plettet.

Kontakt

Påvirkning og udvanding af varemærker er fortsat et komplekst område af varemærkeloven. Hvis du har et varemærkeproblem, der vedrører udvanding, udtværing eller anløbning, er du velkommen til at kontakte os.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

  • Acela er tilbage:
  • OMIM Entry – # 608363 – CHROMOSOM 22q11.2 DUPLIKATIONSSYNDROM
  • Kate Albrechts forældre – Få mere at vide om hendes far Chris Albrecht og mor Annie Albrecht
  • Temple Fork Outfitters
  • Burr (roman)

Arkiver

  • februar 2022
  • januar 2022
  • december 2021
  • november 2021
  • oktober 2021
  • september 2021
  • august 2021
  • juli 2021
  • juni 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • DeutschDeutsch
  • NederlandsNederlands
  • SvenskaSvenska
  • DanskDansk
  • EspañolEspañol
  • FrançaisFrançais
  • PortuguêsPortuguês
  • ItalianoItaliano
  • RomânăRomână
  • PolskiPolski
  • ČeštinaČeština
  • MagyarMagyar
  • SuomiSuomi
  • 日本語日本語
©2022 CDhistory | Powered by WordPress & Superb Themes