Kærlighed. Familie. Forløsning. Respekt. Det er de temaer, der kraftfuldt og ofte glædeligt berøres i “The Color Purple”, som nu vises på Orpheum Theatre.
Turnéen er født ud af den genoptagelse på Broadway i 2015, som John Doyle instruerede i sin karakteristiske minimalistiske stil, og som vandt den sæsons Tony for bedste genoptagelse. Doyles vision omfattede også udformningen af scenografien – en stemningsfuld væg af opadgående stole, der både antyder hvile og bevægelse.
Hyggeligt nok krævede han ikke, at skuespillerne skulle spille på instrumenter på scenen (som i hans genoplivninger af “Company” og “Sweeney Todd”). Han krævede heller ikke udførlige dansenumre, men sørgede for “iscenesættelse” i stedet for at arbejde med en koreograf.
Resultatet er et fokus på karakterer og sang, der tjener produktionen godt.
Marsha Normans bog til musicalen forudsætter, at publikum er bekendt med romanen af Bay Area-forfatteren Alice Walker og dens filmatisering instrueret af Steven Spielberg; tingene bevæger sig i et hurtigt tempo, holder af og til en pause for at trække vejret og kører så hurtigt videre.
Pauserne er imidlertid herlige, især når åndedrættet kommer fra Adrianna Hicks som Celie eller Carla R. Stewart som Shug Avery, hvis stemmer stiger op fra scenen, forbi lyset og op til himlen selv.
Hele kompagniet – herunder J. Daughtry og Carrie Compere som Harpo og Sofia og Gavin Gregory som den ægte hadefulde Mister – er sublime sangere, men disse to kvinder er guddommelige.
Historien begynder for et århundrede siden, men giver endnu stærkere genlyd i dag, end da musicalen havde premiere i 2005. Det er stadig smertefuldt at se, hvor lidt kvinders liv betød, og hvor lidt sorte kvinders liv betød, selv inden for deres egne familier.
Efter den smukt stiliserede fødsel af Celies andet barn – fra voldtægt og formodet incest – tager hendes “far” barnet fra hende og vifter hende væk med en lille håndbevægelse, og efterlader hende i smerte og sorg med formaningen om at genoptage sine pligter.
Det er en af mange scener – herunder forsøget på voldtægt af Celies elskede søster Nettie og overfaldet på Sofia – der river i hjertet og tænder en raserende ild i sjælen.
Selvfølgelig er der også øjeblikke af glæde.
Celie, som altid fejlagtigt har fået at vide, at hun er grim, finder accept hos Shug i den sødt håbefulde “What About Love?” Det er en af de bedre sange fra partituret af Brenda Russell, Allee Willis og Stephen Bray, som også indeholder den frække “Miss Celie’s Pants” og Sofias definitive “Hell No!”
“The Color Purple” rejser med udfordrende bagage, men det er Celies forløsende aria, der sender dig ud i natten: “I’m thankful for loving who I really am. Jeg er smuk. Ja, jeg er smuk, og jeg er her.”
REVIEW
The Color Purple
Hvor: Orpheum, 1192 Market St., S.F.
Hvornår: 20.00 tirsdag, torsdag-fredag, 14.00 og 20.00 onsdag og lørdag, 14.00 søndag; lukker 17. maj
Billetter: $40 til $246
Kontakt: www.shnsf.com Adrianna HicksAlice WalkerCarle R. StewartCarrie CompereColor PurpleCarrie CompereJ. DaughtryJohn DoyleMarsha NormanTheater
Find mere information på www.sfexaminer.com/join/