Sinatra sagde gentagne gange på indkaldelsesformularer, at han ikke havde ”nogen fysiske eller mentale defekter eller sygdomme”, som han skrev på en af dem. Men da han ankom til indkaldelseskontoret i Jersey City i december 1943, gav han hærens læger masser af grunde til at afvise ham. Han fortalte dem, at en øreskade ved fødslen og efterfølgende operationer stadig forårsagede ”løbende øre” og ”hovedlyde”. Desuden hævdede han, at han var ”neurotisk, bange for at være i menneskemængder, bange for at gå i elevator, bange for at løbe, når han var omgivet af mennesker” og havde ”været meget nervøs i fire eller fem år”. Han klagede også over, at han ”vågner træt om morgenen, er nedslidt og underernæret.”
Lægerne stillede ikke spørgsmålstegn ved det usandsynlige i, at en sådan berømthed skulle være bange for folkemængder. I stedet verificerede de, at han havde et punkteret venstre trommehinde og erklærede ham for 4F. (Den konservative klummeskribent Westbrook Pegler døbte ham ”den horndøve Frankie boy.”)
Med hensyn til hans andre påstande konkluderede hærens læger, at han var ”ikke acceptabelt materiale fra et psykiatrisk synspunkt.” Men de nedtonede dette i deres officielle rapport. En efterfølgende undersøgelse bemærkede, at ”eftersom den udvalgte skulle afvises på et organisk grundlag” – trommehinden – ”blev diagnosen psykoneurose, alvorlig ikke tilføjet til listen. Notering af følelsesmæssig ustabilitet blev i stedet gjort for at undgå unødige ubehageligheder for både den udvalgte og indkaldelsestjenesten.”
FBI undersøgte sagen som følge af et anonymt tip (videregivet af klummeskribenten Walter Winchell) om, at Sinatra havde bestukket sig ud af indkaldelsen. Agenterne fandt ingen beviser for det. Men det, som FBI fandt, sætter statuedebatten i et andet lys.
Sinatra brugte meget af resten af sit liv på at forsøge at kompensere for, at han ikke gjorde tjeneste. Han underholdt amerikanske tropper i Italien i slutningen af krigen. Han indspillede særlige plader kun for G.I.’erne på frontlinjerne. Og han forsøgte også at underholde drengene i Korea, men hæren nægtede at give ham en sikkerhedsgodkendelse, fordi de mistænkte ham for at være kommunist (hvilket det viste sig, at han ikke var).