Abstract
Denne artikel vil undersøge Tudeh Party of Iran’s (TPI) holdning og ageren over for bondespørgsmålet mellem dets grundlæggelse i 1941 og afslutningen af partiets mulighed for at operere på den indenrigspolitiske scene i 1953. På grundlag af en nærlæsning af partiets trykte materiale og andre relevante primære kilder fra disse 12 år vil undersøgelsen analysere TPI’s forsøg på at formulere en sammenhængende og praktisk anvendelig holdning til det presserende spørgsmål om forbedring af bøndernes vilkår i de tidlige faser af dets dannelse og udvikle en varig tilstedeværelse, med varierende grad af succes, inden for den store bondegruppe af den iranske befolkning på det tidspunkt indtil statskuppet i august 1953, som bragte en ende på aktiviteterne i partiets frontorganisationer, herunder det organ, der var dedikeret til bondespørgsmålet.
Og udover at fokusere på de formationer, hvorigennem Tudeh søgte at engagere sig direkte i landbefolkningen og formulere en platform baseret på deres klager og ønsker, vil denne artikel også sammenligne Tudehs ageren inden for dette segment af den iranske befolkning med dets indsats på tværs af andre lag i det iranske samfund på det tidspunkt samt partiets reaktioner på bondeorienterede initiativer udført af både lokale og nationale administrationer i denne periode.