Men tag ikke fejl: 2010’erne var et medrivende årti for filippinsk sport.
Verdensmestre og guldmedaljevindere var der masser af, hvilket gør det sværere end det allerede var at udpege de bedste udøvere i årtiet.
Men her på Spin.ph tog vi den opgave på hovedet og screenede og debatterede, hvem vi mener er de bedste atleter blandt de bedste, landet havde i det seneste årti.
Basketball- og volleyballspillere blev udeladt fra denne liste, da de naturligvis fortjente deres egen.
Også bemærk, at denne liste kun dækker årene fra 2010 til 2019, og at rækkefølgen ikke nødvendigvis indebærer deres respektive placeringer. Vi undskylder over for dem, der blev udeladt.
Manny Pacquiao (boksning)
FOTO: AP
Den bedste bokser i årtiet? Fighter of the Century?
Boxeksperter er måske stadig ikke helt enige om, hvilken ære de skal tildele Manny Pacquiao, men der er ingen tvivl om, at sportens eneste verdensmester i otte divisioner fortjener at stå øverst på denne æresliste.
Det var i 2015, da det utænkelige endelig skete, da Pacquiao endelig stod over for Floyd Mayweather i det, der passende blev betegnet som århundredets kamp.
Men det, der gjorde Pacquiaos løb i 2010’erne mere imponerende, var, at han holdt sig på toppen af sit spil, da han jonglerede med sit væld af ansvarsområder, der spænder fra politik, showbiz og en kort basketballkarriere. Selv når han er 40 år gammel, fortsætter den kæmpende senator med at vise sin dominans, som det ses i hans seneste sejr over Keith Thurman i juli sidste år.
Hidilyn Diaz (vægtløftning)
FOTO: Fortsæt læsning nedenfor ↓
Filippinerne ventede i 20 lange år på at få en ende på den olympiske medaljetørke, og i 2016 bar Hidilyn Diaz bogstaveligt talt nationens håb og tog hjem med en sølvmedalje i -53 kg klassen fra Rio.
Det var en triumf, der satte spotlightet på vægtløftningssporten, da Zamboanguena samledes for at samle den nødvendige støtte til at opretholde sine kampagner. Diaz gengældte støtten nu beviste gang på gang, at hun er en af verdens bedste vægtløftere.
Hun vandt guldmedalje ved Asian Games 2018 i Jakarta og fik endelig aben af ryggen i år med en guldmedaljevinder ved de 30. Southeast Asian Games, den eneste ære, der undgik hende i en ternet karriere.
Ian Lariba (bordtennis)
FOTO: jerome ascaño
Det er en sjældenhed for en atlet at gå ubesejret i sin college-karriere. Ian Lariba kan sige, at hun er i den eksklusive klub.
Den charmerende padler fra La Salle var uskadt i sine fem spilleår i UAAP og høstede anerkendelser undervejs, idet hun vandt MVP-prisen tre gange, en Rookie of the Year, oven i tre bordtennistitler samt blev hyldet som UAAP Athlete of the Year to gange.
Hendes storhed er dog ikke begrænset til Tafts mure, da hun sammen med Jamaica Sy førte Filippinerne til en førsteplads i fjerde division ved verdensmesterskaberne i bordtennis for hold i 2014 i Tokyo.
Laribas succes gav hende også en plads ved OL i Rio i 2016, hvor hun blev den første filippinske olympiske deltager i bordtennissporten, hvor hun også var landets flagbærer.
Lariba tabte desværre sin kamp mod akut myeloid leukæmi i 2018. Hun blev 23 år.
Daniel Caluag (cykling)
FOTO: jerome ascaño
Blitzende var Daniel Caluag i 2010’erne, da han gentagne gange hejste landets flag i BMX-cykling. Fil-Am-cykelrytteren fik sit gennembrud i dette årti, da han i 2013 styrede mændenes elite ved de asiatiske mesterskaber i BMX-cykling i Singapore.
Det bedste, viste det sig, var endnu ikke kommet, da han erobrede guldmedaljen ved de asiatiske lege i 2014 i Incheon – det eneste guld, Filippinerne havde i den kontinentale konklave. Med den triumf blev han udnævnt til årets atlet af Philippine Sportswriters Association.
Caluag, en veteran fra London-legene i 2012, afsluttede årtiet med et brag, idet han tog en bronzemedalje ved Asian Games i 2018 og en sølvmedalje ved de 30. SEA Games.
Janelle Mae Frayna (skak)
Selvfølgelig fortjener Filippinernes første kvindelige stormester anerkendelse.
Redegående et spirende talent i en ung alder, nåede Janelle Mae Frayna sin drøm om at nå sin slutnorm ved den 42. skakolympiade i Baku, Aserbajdsjan, i 2016.
Fraunas succes i udlandet burde egentlig ikke komme som en overraskelse i betragtning af hendes resultater lokalt. Hun blev udnævnt til MVP to gange for Far Eastern Universitys skakhold, blev hyldet som UAAP Athlete of the Year i 2015 og leverede endelig mesterskabet til Morayta i 2017.
Juvic Pagunsan (golf)
Der er nok ingen golfspiller, der kom tæt på de præstationer, som Juvic Pagunsan havde i dette årti.
Den Manila-fødte golfspiller, der færdes i det professionelle kredsløb, var uden tvivl en af de bedste i 2010’erne.
Pagunsan vandt Asian Tour Order of Merit i 2011, da han var den sæsons bedste tjener, og han har været en fast gæst på både Asian Tour og Japan Golf Tour.
Han sluttede årtiet med fire sejre på Philippine Golf Tour, herunder en dominerende sejr på otte slag i ICTSI Riviera Classic i august sidste år.
Carlo Biado (billard)
FOTO: Fortsæt læsning nedenfor ↓
Søgningen efter det næste ansigt for filippinsk billard fortsætter, men hvis faklen bliver givet videre til Carlo Biado, så er sporten helt sikkert i gode hænder.
Den La Union-fødte cuemaster har været imponerende i 2010’erne, hvilket blev fremhævet af hans succes i WPA World 9-ball Championship 2017, hvor han slog landsmanden Roland Garcia i finalen. Han blev senere udnævnt som en af de tre PSA Athletes of the Year.
Biado er også en konsekvent performer, når han repræsenterer landet i multisportsbegivenheder, idet han vandt guld i mændenes 9-ball ved World Games i 2017 i Wroclaw, Polen, og en bronzemedalje ved Asian Indoor and Martial Arts Games i 2017 i Ashgabat, Turkmenistan.
Han har to SEA Games-guldmedaljer og kronede året med en bronzemedalje ved de 30. SEA Games, da han og partneren Johann Chua kom på podiet i mændenes 9-bold-double.
Donnie Nietes (boksning)
FOTO: Jerome Ascano
Ubesejret var Donnie Nietes i de 19 kampe, han har haft i dette årti, da han gik en imponerende 17-0-2 rekord gennem 2010’erne.
Igennem denne periode blev “Ahas” den længst regerende filippinske bokseverdensmester, da han var indehaver af WBO-titlen i juniorflyvægt og havde imponerende ni titelforsvar fra 2011 til 2016, før han rykkede op til flyvægt. Han blev også udnævnt som årets PSA-atlet i 2015.
Selv efter flytningen forblev Nietes lige så vild som altid og slog den mexicanske modstander Edgar Sosa for at tage det ledige WBO interkontinentale fluevægtbælte i 2015.
Han fortsatte sin opstigning og stod over for kababayaneren Aston Palicte i den kun tredje rent filippinske verdenstitelkamp om den ledige WBO-titel i junior bantamvægt tilbage i september 2018. Selv om den kamp endte i en kontroversiel uafgjort, var Nietes i stand til at overtage kronen tre måneder senere ved at besejre den japanske modstander Kazuto Ioka.
Phil Younghusband (fodbold)
FOTO: jaime campos
Gennem op- og nedture var Phil Younghusband uden tvivl ansigtet for filippinsk fodbold.
Historieskabende fra starten var den berømte Fil-Briton-angriber den, der scorede Azkals’ kampafgørende andet mål i “Miraklet i Hanoi” i 2010, som i bund og grund kickstartede sportens renæssance. Han forblev i front i hele årtiet, da sporten gennemgik en rutsjebanetur.
Younghusbands 50. mål sikrede også Filippinerne sin første billet til Asian Cup, da hans straffespark i det 90. minut løftede Azkals til en 2-1-sejr over Tadsjikistan.
Han annoncerede sin pensionering tilbage i november, men på det tidspunkt havde han allerede cementeret sig selv som landets topscorer gennem tiderne med 52 mål og den spiller med flest landskampe med 108 kampe i bagagen.
Caloy Yulo (gymnastik)
FOTO: Marlo Cueto
Hvordan kunne vi glemme gymnastikkens vidunderdreng? Selv om Caloy Yulo nemt er den yngste i denne liste på 19 år, er han også en af de mest bemeldte.
Den i Leveriza opvoksede gymnast gjorde langsomt sin opadgående bane i 2010’erne, vandt fire guldmedaljer i Palarong Pambansa i 2011 og viste sig værdig til at hejse landets flag i forskellige internationale stævner.
Da han begyndte at konkurrere som senior i 2018, blev hans potentiale omsat til virkelighed, idet han vandt en bronzemedalje i gulvøvelsen ved verdensmesterskaberne i kunstgymnastik i Doha, før han et år senere tog guldet hjem i Stuttgart, hvilket gav ham en OL-plads til Tokyo 2020 i processen.
Yulo sluttede 2010’erne af med to guld- og fem sølvmedaljer ved de 30. SEA Games.
Honorable Mentions:
Eric Cray (atletik)
FOTO: Fortsæt læsning nedenfor ↓
Den Fil-Am-atletikspiller vandt seks guldmedaljer ved SEA Games, siden han begyndte at konkurrere for landet i 2013. Oven i det tog Eric Cray også guldet hjem i 400 meter hækkeløb ved de asiatiske atletikmesterskaber i 2017 og en bronzemedalje i 60 meter sprint ved de asiatiske indendørs atletikmesterskaber i 2016. Han er også OL-deltager, idet han sluttede på syvendepladsen i 400 meter hækkeløb i Rio 2016.
Michael Christian Martinez (kunstskøjteløb)
FOTO: Fortsæt læsning nedenfor ↓
Michael Christian Martinez trodsede oddsene og blev den første filippiner til at deltage i de olympiske vinterlege tilbage i Sochi 2014. Han vandt også det asiatiske mesterskab i kunstskøjteløb i 2015, oven på en sølvmedalje i kunstskøjteløb ved SEA Games i Kuala Lumpur i 2017.
EJ Obiena (atletik)
FOTO: Fortsæt læsning nedenfor ↓
Den Tondo-fødte stangspringers værd blev allerede bevist i starten af årtiet, men hans stjerne steg i 2015, da han vandt en sølvmedalje ved SEA Games i Singapore. Uanset hvor langsom hans opstigning end måtte være, nåede EJ Obiena til sidst til tops og vandt guld ved de asiatiske mesterskaber i Doha i 2019, hvor han klarede 5,71 meter, før han til sidst fik en OL-plads fem måneder senere. Han kronede året med sit første SEA Games-guld med 5.45-meter.