en størrelse, der karakteriserer massefordelingen af et legeme, og som sammen med massen er et mål for legemets inerti under ikke-translationsbevægelse. I mekanikken skelnes der mellem (1) aksiale inertimomenter og (2) inertiprodukter. Den størrelse, der er defineret ved ligningen
, kaldes kroppens aksiale inertimoment i forhold til z-aksen; i denne ligning er w, masserne af kroppens punkter, mi er punkternes afstande fra z-aksen, ρ er massetætheden, og V er kroppens volumen. Mængden Iz er et mål for kroppens inerti, når kroppen roterer om aksen. Det aksiale træghedsmoment kan også udtrykkes i form af den lineære størrelse k – cirulationsradius – ved hjælp af formlen Iz = Mk2, hvor M er legemets masse. Dimensionerne af inertimomentet er L2M, og måleenhederne er kg ⋅ m2 eller g ⋅ cm2.
Mængderne defineret ved ligningerne
(2) Ixy = Σ mixiyi, Iyz = Σ miyizi, Izx
eller ved de tilsvarende volumenintegraler kaldes inertiprodukterne med hensyn til et system af rektangulære akser x, y, z i punktet O. Disse størrelser er karakteristiske for massernes dynamiske ubalance. Når et legeme f.eks. roterer om z-aksen, afhænger trykkræfterne på de lejer, der støtter aksen, af værdierne af Ixz og Iyz.
Træghedsmomenterne med hensyn til parallelle akser z og z′ hænger sammen ved ligningen
(3) Iz = Iz′ + Md2
hvor z′ er en akse, der går gennem legemets massemidtpunkt, og d er afstanden mellem akserne (Huygens’ sætning).
Træghedsmomentet i forhold til en hvilken som helst akse Ol, der har retningskosinerne a, α β og γ, og som går gennem oprindelsen O, findes efter formlen
(4) Iol = Ixα2 + Iyβ2 + Izγ2 – 2Ixy α β – 2Ixy β γ – 2Izx γ α
Med kendskab til de seks størrelser Ix, Iy, Iz, Ixy, Ixy, Iyz og Izx, kan man ved hjælp af formlerne (4) og (3) successivt beregne hele mængden af træghedsmomenter og -produkter for et legeme i forhold til en vilkårlig akse. Disse seks størrelser definerer kroppens inertitetensionstensor. Gennem hvert punkt på legemet kan vi tegne tre indbyrdes vinkelrette akser – de såkaldte hovedtræghedsakser – for hvilke Ixy = Iyz = Izx = 0. Derefter kan legemets træghedsmoment i forhold til en hvilken som helst akse bestemmes, hvis hovedtræghedsakserne og træghedsmomenterne i forhold til hovedakserne er kendt.
Træghedsmomenterne for legemer med kompleks form bestemmes normalt eksperimentelt. Begrebet inertimoment anvendes i vid udstrækning til løsning af mange problemer inden for mekanik og ingeniørvidenskab.