iii) Primære skader
Indholdet på denne side kræver en nyere version af Adobe Flash Player.
Ved en accelerations-/decelerationsskade kan hjernen blive beskadiget direkte under det sted, hvor kraniet er blevet ramt (en kontra-læsion). Hjernen kan også hoppe rundt inde i kraniet på grund af kraften fra slaget eller accelerationen/decelerationen.
Hvis en bil f.eks. kører ind i et træ, standser bilen pludselig. Hjernen inde i kraniet har stadig fremadrettet momentum og kan ramme kraniets indre overflade (som har knoglekanter) med en vis kraft og derved forårsage blå mærker, flænger og blødninger. Desuden betyder de vridende bevægelser, der typisk følger med sådanne ulykker, at nervefiberbundterne kan blive strakt eller skæres (dette kaldes diffuse axonale skader). Udtrykket lukket hovedskade bruges også til at beskrive denne type TBI, fordi skaden på hjernen opstår som følge af disse interne mekanismer, men kraniet forbliver intakt.
Et slag mod hovedet kan forårsage skade på den modsatte side af hjernen i forhold til den side, hvor slaget var, da hjernen hopper bagud (en kontrakoblingsskade), almindeligvis beskadiger dette frontallapperne og occipitallapperne.
Nervefibrene (axoner), der forbinder de forskellige områder af hjernen, kan også være udsat for vridnings- og forskydningskræfter under en acceleration/afbremsning. Dette resulterer i diffus aksiel skade (Diffuse Axonal Injury (DAI)). Denne type skade kan ikke ses på tidlige CT-scanninger, men viser sig ofte senere som områder af hjernen, der mangler (atrofi). DAI er den vigtigste mekanisme for primær hjerneskade og den primære årsag til det indledende tab af bevidsthed
Hjernen kommer ud af kraniet gennem et hul i kraniets bund og bliver til rygmarven. Under en TBI-hændelse kan hjernen begynde at svulme op på grund af skaderne, hvilket får den til at blive presset ned i dette hul i kraniet. Dette kan beskadige hjernestammen og er yderst livstruende, fordi hjernestammen styrer de grundlæggende vitale funktioner (f.eks. vejrtrækning).
Ved en penetrerende hovedskade er den primære skade på det område af hjernen, der er beskadiget af den gennemtrængende genstand. Resten af hjernen er normalt ikke beskadiget, medmindre det skyldes komplikationer som følge af sekundære skader.