Vi tænker alle på, at vi har forskellige behov – f.eks. behovet for mad eller behovet for kammeratskab – som påvirker vores valg og adfærd. Denne idé ligger også til grund for nogle teorier om motivation. I 1943 foreslog Abraham Maslow et behovshierarki, der spænder over et spektrum af motiver, der går fra det biologiske over det individuelle til det sociale.
Maslows teori definerer motivation som processen med at tilfredsstille visse behov, der er nødvendige for langsigtet udvikling. Ifølge Maslow er et behov en forholdsvis varig tilstand eller følelse, der kræver lindring eller tilfredsstillelse, og det har en tendens til at påvirke handlingen på lang sigt. Nogle behov (som sult) kan aftage, når de er tilfredsstillet, mens andre (som nysgerrighed) ikke gør det.
Maslows hierarki
Maslows teori er baseret på en simpel forudsætning: Mennesker har behov, der er hierarkisk rangeret. Der er nogle behov, som er grundlæggende for alle mennesker, og i deres fravær betyder intet andet noget. Vi er styret af disse behov, indtil de er tilfredsstillet. Når vi har tilfredsstillet vores grundlæggende behov, tjener de ikke længere som motivationsfaktor, og vi kan begynde at tilfredsstille behov af højere orden.
Maslow organiserede de menneskelige behov i en pyramide, der omfatter (fra laveste niveau til højeste niveau) fysiologiske, sikkerheds-, kærligheds-/tilhørsforholds-, værdsættelses- og selvrealiseringsbehov. Ifølge Maslow skal man tilfredsstille behovene på lavere niveau, før man tager fat på de behov, der forekommer højere oppe i pyramiden. Hvis en person f.eks. sulter, er det ret usandsynligt, at han vil bruge meget tid, eller slet ingen tid, på at spekulere på, om andre mennesker synes, han er et godt menneske. I stedet er alle hans energier rettet mod at finde noget at spise.
Maslows behovshierarki
I Maslows behovshierarki kan højere niveauer af behov først forfølges, når de lavere niveauer er opfyldt.
Fysiologiske behov
Det mest grundlæggende af Maslows behov er de fysiologiske behov, såsom behovet for luft, mad og vand. Når du f.eks. er meget sulten, kan al din adfærd være motiveret af behovet for at finde mad. Når du har spist, ophører søgningen efter mad, og behovet for mad motiverer dig ikke længere.
Sikkerhedsbehov
Når de fysiologiske behov er tilfredsstillet, har folk en tendens til at blive bekymret for sikkerhedsbehov. Er de sikre mod fare, smerte eller en usikker fremtid? På dette stadium vil de være motiveret til at rette deres adfærd mod at opnå ly og beskyttelse for at tilfredsstille dette behov.
Love/Belonging Needs
Når sikkerhedsbehovene er blevet opfyldt, bliver de sociale behov for kærlighed/tilhørsforhold vigtige. Dette kan omfatte behovet for at knytte bånd til andre mennesker, behovet for at blive elsket og behovet for at danne varige tilknytninger. Hvis man ikke har nogen tilknytning kan det påvirke helbredet og trivslen negativt; som følge heraf er folk motiveret til at finde venner og romantiske partnere.
Esteem Needs
Når behov for kærlighed og tilhørsforhold er blevet tilfredsstillet, bliver behov for værdsættelse mere fremtrædende. Skønhedsbehov henviser til ønsket om at blive respekteret af ens jævnaldrende, at føle sig vigtig og at blive værdsat. Folk vil ofte søge efter måder at opnå en følelse af beherskelse på, og de kan søge bekræftelse og ros fra andre for at opfylde disse behov.
Selvrealisering
På det højeste niveau i hierarkiet skifter opmærksomheden til behovet for selvrealisering,som er et behov, der i bund og grund svarer til at opnå sit fulde potentiale. Dette kan ses ved at tilegne sig nye færdigheder, tage nye udfordringer op og opføre sig på en måde, der vil hjælpe dig med at nå dine livsmål. Ifølge Maslow og andre humanistiske teoretikere afspejler selvrealisering den humanistiske vægt på de positive aspekter af den menneskelige natur. Maslow foreslog, at dette er en løbende, livslang proces, og at kun en lille procentdel af mennesker faktisk opnår en selvrealiseret tilstand.