Valg og brug af kilder: A Guide to Academic Research

Næsten al videnskabelig skriftlighed er et argument. Det skyldes, at formålet er at skabe og dele ny viden, så den kan diskuteres med henblik på at bekræfte, afbekræfte eller forbedre den. Denne argumentation finder for det meste sted i tidsskrifter og videnskabelige bøger og på konferencer. Det kaldes den videnskabelige samtale, og det er denne samtale, der bringer det, vi mennesker ved, videre.

Dine videnskabelige tekster til undervisningen skal gøre det samme – argumentere – ligesom dine professorers artikler i tidsskrifter, videnskabelige bøger og præsentationer på konferencer gør det. (Det er måske ikke gået op for dig, at den skriftlighed, du skal skrive, afspejler det, som forskere på hele universitetet, i hele landet og i hele verden skal gøre for at skabe ny viden og debattere den. Selvfølgelig er du måske nybegynder i at konstruere argumenter skriftligt, mens de fleste professorer har været i gang med det i et stykke tid. Og dit publikum er måske også (indtil videre) mere begrænset end din professors. Men processen er stort set den samme. Når du gennemfører dine forskningsopgaver, deltager du også i den videnskabelige samtale.

At argumentere betyder at forsøge at overbevise andre om, at du har ret, når du beskriver en ting, en situation, et forhold eller et fænomen og/eller overtaler dem til at foretage en bestemt handling. Det er ikke kun vigtigt på universitetet, men denne evne vil være nødvendig for næsten alle professionelle job, som du får efter universitetet. Så at lære at argumentere er en god jobforberedelse, også selv om du ikke vælger en videnskabelig karriere.

Da du er klar over, at dit slutprodukt for dit forskningsprojekt er at argumentere, får du et stort forspring, fordi du allerede nu ved, at de kilder, du får brug for, er dem, der giver dig mulighed for at skrive argumentationens bestanddele til din læser.