Lad os tale om nonsens!
Vi bliver ofte spurgt, hvorfor vi bruger nonsensord med eleverne. Forældre og lærere er bekymrede for, at nonsensord vil forvirre deres børn og vil forstyrre indlæringen af nye ord. Selv om vi er helt enige i, at eleverne har brug for at arbejde med rigtige ord, ved vi også, at nonsensord spiller en vigtig rolle i en effektiv undervisning af eleverne i at læse og stave.
Mange små børn har en fremragende hukommelse og er i stand til at huske ord med én stavelse uden at forstå, hvordan ordets lyde hænger sammen med deres bogstaver. Når disse elever til sidst bliver introduceret til flerstavelsesord, der ikke indeholder ord, som de har lært udenad, er barnet tabt.
Hvis en elev har fået et stærkt fundament i det alfabetiske princip (at forbinde lyde med bogstaver) gennem rigtige ord og nonsensord, vil mere avancerede ord ikke afskrække dem i fremtiden. Hvis vi f.eks. beder en elev om at lytte til nonsensordet “lat”, styrker vi lydene /l/, /a/ og /t/. Elever, der har lært at afkode (læse) og kode (stave) ved hjælp af bogstavlyde, vil ikke blive afskrækket, hvis de møder ukendte ord, eller når de bliver sværere. De vil ikke være nødt til at lære store ord udenad, fordi de vil have de værktøjer, de har brug for til at afkode. Senere, efterhånden som barnet bliver udsat for mere avancerede ord, vil det se ord som “bredde” og “bilateral”. De vil lære, at rødder som “lat” ikke nødvendigvis er nonsens alligevel – “lat” er en latinsk rod, der betyder “side.”
Arbejdet med nonsensord vil ikke forvirre et barn med hensyn til ordforråd, for hvis et ord ikke får tildelt en betydning, vil barnet ikke bruge det. For eksempel vil den elev, der har afkodet ordet “lat” i skolen, ikke komme hjem og sige: “Mor, kan vi få lat til aftensmad?” eller “Jeg vil virkelig gerne have et nyt kæledyr lat”. Da ordet ikke har nogen betydning, vil det ikke forstyrre barnets voksende ordforråd. På den anden side vil det hjælpe dem med deres læsning og stavning i mange år fremover.
Se video