Vi har tidligere vist, at den caudalt rettede bid- og kradsningsreaktion på gentagne intratekale (i.t.) injektioner af stof P (SP) mindskes ved den tredje injektion af SP, og at denne tilsyneladende desensibilisering over for SP er mindre udtalt hos mus, der er forbehandlet med Freund’s adjuvans. Denne undersøgelse havde til formål at undersøge mekanismen bag denne desensibilisering over for SP og at undersøge virkningen af lysergsyrediethylamidtartrat (LSD) på desensibiliseringen. Vores resultater viser, at mens 25 mikrogram LSD/kg kropsvægt i.p. hos naive mus ikke havde nogen virkning på responsen på en enkelt injektion af SP, mindskede LSD udviklingen af desensibilisering til SP-induceret adfærd. I modsætning hertil forhindrede identiske injektioner af LSD i adjuvansforbehandlede mus ikke blot ikke desensibilisering, men øgede graden af tilsyneladende desensibilisering over for SP. Der udviklede sig tolerance over for virkningerne af LSD på desensibilisering til SP-induceret adfærd hos både adjuvans- og saltvandsbehandlede mus. Når LSD blev injiceret i.t. med SP, ændrede LSD ikke graden af desensibilisering til SP-induceret adfærd, hvilket tyder på, at virkningen af LSD ikke produceres på rygmarvsniveau. Separering og kvantificering af SP og dets metabolitter i rygmarven ved hjælp af højtydende væskekromatografi (HPLC) viste, at enten en enkelt injektion af LSD eller forbehandling med Freund’s adjuvans producerede lignende mønstre af ændringer i koncentrationerne af SP-relaterede peptider i rygmarven hos mus. (ABSTRACT TRUNCATED AT 250 WORDS)