- Efter et sløjt udfald i 2016 forventes den økonomiske aktivitet at tage fart i 2017 og 2018, især i vækstøkonomierne og udviklingsøkonomierne. Der er dog en stor spredning i de mulige resultater omkring prognoserne på grund af usikkerheden omkring den kommende amerikanske regerings politiske holdning og dens globale konsekvenser. De antagelser, der ligger til grund for prognosen, bør være mere specifikke i forbindelse med World Economic Outlook fra april 2017, efterhånden som der kommer mere klarhed over den amerikanske politik og dens konsekvenser for den globale økonomi.
- Med disse forbehold forbliver de samlede vækstskøn og fremskrivninger for 2016-18 uændret i forhold til World Economic Outlook fra oktober 2016. Udsigterne for de avancerede økonomier er forbedret for 2017-18, hvilket afspejler en noget stærkere aktivitet i anden halvdel af 2016 samt en forventet finanspolitisk stimulering i USA. Vækstudsigterne er blevet marginalt forværret for vækstøkonomier og udviklingsøkonomier, hvor de finansielle vilkår generelt er blevet strammet. Vækstudsigterne på kort sigt blev opjusteret for Kina som følge af forventede politiske stimulanser, men blev nedjusteret for en række andre store økonomier – især Indien, Brasilien og Mexico.
- Denne prognose er baseret på antagelsen om et ændret policy-mix under en ny regering i USA og de globale afsmittende virkninger heraf. Personalet forventer nu en vis finanspolitisk stimulering på kort sigt og en mindre gradvis normalisering af pengepolitikken. Denne fremskrivning er i overensstemmelse med den stejle amerikanske rentekurve, stigningen i aktiekurserne og den betydelige appreciering af den amerikanske dollar siden valget den 8. november. I denne WEO-prognose er der også taget højde for en opstramning af oliepriserne efter aftalen mellem OPEC-medlemmerne og flere andre store producenter om at begrænse udbuddet.
- Mens risikobalancen anses for at være nedadgående, er der også opadrettede risici for væksten på kort sigt. Specifikt kan den globale aktivitet accelererer stærkere, hvis de politiske stimulanser viser sig at være større end forventet i USA eller Kina. Bemærkelsesværdige negative risici for aktiviteten omfatter et muligt skift i retning af indadvendte politiske platforme og protektionisme, en kraftigere end forventet stramning af de globale finansielle vilkår, der kan interagere med svagheder i balancerne i dele af euroområdet og i nogle vækstøkonomier, øgede geopolitiske spændinger og en mere alvorlig opbremsning i Kina.
Udviklingen i andet halvår af 2016
Den globale produktionsvækst skønnes at ligge på omkring 3 pct. (på årsbasis) i tredje kvartal af 2016 – stort set uændret i forhold til årets to første kvartaler. Denne stabile gennemsnitlige vækstrate dækker imidlertid over en divergerende udvikling i forskellige landegrupper. Der har været et stærkere end forventet opsving i væksten i de avancerede økonomier, hovedsagelig som følge af en reduceret modstand fra lagerbeholdninger og et vist opsving i produktionen i fremstillingsindustrien. Derimod er der sket en uventet opbremsning i nogle af de nye markedsøkonomier, som hovedsagelig skyldes idiosynkratiske faktorer. Fremadrettede indikatorer som f.eks. indkøbschefernes indeks er fortsat stærke i fjerde kvartal på de fleste områder.
I de avancerede økonomier er aktiviteten steget kraftigt i USA efter et svagt første halvår af 2016, og økonomien nærmer sig fuld beskæftigelse. Produktionen ligger fortsat under potentialet i en række andre avancerede økonomier, navnlig i euroområdet. De foreløbige væksttal for tredje kvartal var noget stærkere end tidligere forventet i nogle økonomier, f.eks. i Spanien og Det Forenede Kongerige, hvor den indenlandske efterspørgsel holdt bedre stand end forventet i kølvandet på Brexit-afstemningen. Historiske vækstrevisioner viser, at Japans vækstrate i 2016 og i de foregående år var stærkere end tidligere skønnet.
Billedet for vækstøkonomier og udviklingsøkonomier (EMDE) er fortsat meget mere forskelligartet. Vækstraten i Kina var lidt stærkere end forventet, støttet af fortsatte politiske stimulanser. Men aktiviteten var svagere end forventet i nogle latinamerikanske lande, der i øjeblikket er i recession, f.eks. Argentina og Brasilien, samt i Tyrkiet, som stod over for en kraftig nedgang i turismeindtægterne. Aktiviteten i Rusland var en smule bedre end forventet, hvilket til dels afspejlede de fastere oliepriser.
Råvarepriser og inflation. Oliepriserne er steget i de seneste uger, hvilket afspejler en aftale mellem de store producenter om at reducere udbuddet. Med stærke infrastruktur- og ejendomsinvesteringer i Kina samt forventninger om finanspolitiske lempelser i USA er priserne på basismetaller også blevet styrket. Den samlede inflation er steget i de avancerede økonomier i de seneste måneder i takt med at råvarepriserne har nået bunden, men kerneinflationen er stort set uændret og ligger generelt under inflationsmålene. Inflationen steg i Kina, da kapacitetsnedskæringer og højere råvarepriser har fået producentprisinflationen til at blive positiv efter mere end fire år med deflation. I andre ØMU’er har inflationsudviklingen været heterogen, hvilket afspejler forskellige valutakursbevægelser og idiosynkratiske faktorer.
Finansielle markedsudviklinger. De lange nominelle og reale renter er steget betydeligt siden august (referenceperioden for WEO’en fra oktober 2016), især i Det Forenede Kongerige og i USA siden valget i november. Pr. 3. januar er de nominelle renter på 10-årige amerikanske statsobligationer steget med næsten et procentpoint siden august og med 60 basispoint siden valget i USA. Disse ændringer har hovedsagelig været drevet af et forventet skift i det amerikanske policy-mix. Specifikt forventes den amerikanske finanspolitik at blive mere ekspansiv, med en stærkere fremtidig efterspørgsel, der indebærer et større inflationspres og en mindre gradvis normalisering af den amerikanske pengepolitik. Stigningen i euroområdets lange renter siden august var mere moderat – omkring 35 basispoint i Tyskland, men 70 basispoint i Italien, hvilket afspejler den forhøjede usikkerhed i politik og banksektoren. Den amerikanske centralbank hævede som forventet de kortfristede renter i december, men i de fleste andre avancerede økonomier er den pengepolitiske linje stort set uændret i de fleste andre avancerede økonomier. I de nye markedsøkonomier var de finansielle vilkår heterogene, men generelt strammet, med højere langfristede renter på obligationer i lokal valuta, især i de nye europæiske og latinamerikanske vækstøkonomier. Ændringerne i de politiske rentesatser siden august afspejlede også denne heterogenitet – med renteforhøjelser i Mexico og Tyrkiet og rentenedsættelser i Brasilien, Indien og Rusland – ligesom ændringer i EMBI-spreads (Emerging Market Bond Index).
Valutakurser og kapitalstrømme. Den amerikanske dollar er steget i reelle effektive termer med over 6 % siden august. Valutaerne i de avancerede råvareeksportørers valutaer er også blevet styrket, hvilket afspejler de stigende råvarepriser, mens euroen og især den japanske yen er blevet svækket. Flere af valutaerne på de nye markeder er faldet betydeligt i værdi i de seneste måneder – især den tyrkiske lira og den mexicanske peso – mens valutaerne i flere råvareeksportører – især Rusland – er steget i værdi. Foreløbige data peger på en kraftig udstrømning af ikke-residente porteføljer fra vækstmarkederne i kølvandet på valget i USA efter et par måneder med solide tilstrømninger.
Forventninger
Den globale vækst for 2016 skønnes nu at blive på 3,1 pct. i overensstemmelse med prognosen fra oktober 2016. Den økonomiske aktivitet i både de avancerede økonomier og EMDE-landene forventes at accelerere i 2017-18, og den globale vækst forventes at blive henholdsvis 3,4 pct. og 3,6 pct. igen uændret i forhold til prognoserne fra oktober.
De avancerede økonomier forventes nu at vokse med 1,9 pct. i 2017 og 2,0 pct. i 2018, henholdsvis 0,1 og 0,2 procentpoint mere end i prognosen fra oktober. Som nævnt er denne prognose særlig usikker i lyset af potentielle ændringer i USA’s politiske holdning under den kommende regering. Fremskrivningen for USA er den med den største sandsynlighed blandt en lang række mulige scenarier. Den forudsætter en finanspolitisk stimulering, der får væksten til at stige til 2,3 pct. i 2017 og 2,5 pct. i 2018, hvilket svarer til en kumulativ stigning i BNP på ½ procentpoint i forhold til oktoberprognosen. Vækstfremskrivningerne for 2017 er også blevet opjusteret for Tyskland, Japan, Spanien og Det Forenede Kongerige, hovedsagelig på grund af et stærkere resultat end forventet i den sidste del af 2016. Disse opadgående revisioner mere end opvejede de nedadgående revisioner af udsigterne for Italien og Korea.
Den primære faktor, der ligger til grund for de styrkede globale udsigter i 2017-18, er imidlertid den forventede stigning i væksten i de økonomiske vækstlande. Som omtalt i WEO’en fra oktober afspejler denne fremskrivning i høj grad en gradvis normalisering af forholdene i en række store økonomier, der i øjeblikket oplever makroøkonomiske spændinger. Væksten i EMDE-landene skønnes i øjeblikket at være 4,1 pct. i 2016 og forventes at nå op på 4,5 pct. i 2017, hvilket er ca. 0,1 procentpoint svagere end i oktoberprognosen. Der forventes et yderligere opsving i væksten til 4,8 procent i 2018.
- Nærmere bestemt blev vækstprognosen for 2017 opjusteret for Kina (til 6,5 pct., 0,3 procentpoint over oktoberprognosen) på baggrund af forventninger om fortsat politisk støtte. Den fortsatte afhængighed af politiske stimuleringsforanstaltninger med hurtig udvidelse af kreditgivningen og langsomme fremskridt med hensyn til at håndtere virksomhedernes gæld, især med hensyn til at skærpe budgetbegrænsningerne for statsejede virksomheder, øger imidlertid risikoen for en kraftigere opbremsning eller en forstyrrende tilpasning. Disse risici kan forværres af pres fra kapitaludstrømning, især i et mere usikkert eksternt miljø.
- Nigerias prognoser blev også opjusteret, hvilket primært afspejler en højere olieproduktion som følge af forbedringer af sikkerheden.
Vækstprognoserne for 2017 blev i stedet nedjusteret i en række andre regioner:
- I Indien blev vækstprognosen for det indeværende (2016-17) og næste finansår beskåret med henholdsvis et procentpoint og 0,4 procentpoint, primært på grund af det midlertidige negative forbrugschok, der blev fremkaldt af kontantmangel og betalingsforstyrrelser i forbindelse med den nylige tilbagetrækning af pengesedler og det nylige vekselinitiativ.
- A andre steder i de nye vækstøkonomier i Asien blev væksten også nedjusteret i Indonesien som følge af svagere private investeringer end forventet og i Thailand i lyset af en opbremsning i forbruget og turismen.
- I Latinamerika afspejler nedjusteringen af væksten i høj grad mere afdæmpede forventninger til et kortsigtet opsving i Argentina og Brasilien efter svagere vækstresultater end forventet i andet halvår af 2016, strammere finansielle vilkår og øget modvind fra USA’s -relateret usikkerhed i Mexico og fortsat forværring i Venezuela.
- I Mellemøsten forventes væksten i Saudi-Arabien at blive svagere end tidligere forventet for 2017, da olieproduktionen skæres ned i overensstemmelse med den nylige OPEC-aftale, mens borgerkrig fortsat kræver store omkostninger for en række andre lande.
Risici
Risici for de globale vækstudsigter er tosidede, men vurderes at være skæve til det nedadrettede, især på mellemlangt sigt:
- Den seneste politiske udvikling understreger, at der er en udtyndet konsensus om fordelene ved økonomisk integration på tværs af grænserne. En potentiel forøgelse af de globale ubalancer kombineret med kraftige valutakursbevægelser, hvis de skulle opstå som reaktion på større politiske skift, kan yderligere forstærke protektionistisk pres. Øgede restriktioner på den globale handel og migration vil skade produktivitet og indkomster og få umiddelbare konsekvenser for stemningen på markedet.
- I de avancerede økonomier, hvor balancerne fortsat er svækkede, kan et længerevarende fald i den private efterspørgsel og utilstrækkelige fremskridt med reformer (herunder genopretning af bankernes balancer) føre til permanent lavere vækst og inflation med negative konsekvenser for gældsdynamikken.
- Ud over de risici, der allerede er nævnt i det foregående afsnit, er der fortsat underliggende sårbarheder blandt nogle andre store vækstøkonomier. Høj virksomhedsgæld, faldende rentabilitet, svage bankbalancer og tynde politiske stødpuder indebærer, at disse økonomier stadig er udsat for strammere globale finansielle vilkår, omvendte kapitalstrømme og de balancemæssige konsekvenser af kraftige deprecieringer. I mange lavindkomstøkonomier har lave råvarepriser og ekspansive politikker udhulet de finanspolitiske stødpuder og i nogle tilfælde ført til en prekær økonomisk situation, hvilket har gjort dem mere sårbare over for yderligere eksterne chok.
- Geopolitiske risici og en række andre ikke-økonomiske faktorer tynger fortsat udsigterne i forskellige regioner – borgerkrig og interne konflikter i dele af Mellemøsten og Afrika, den tragiske situation for flygtninge og migranter i nabolandene og i Europa, terrorhandlinger verden over, de langvarige virkninger af en tørke i det østlige og sydlige Afrika og spredningen af Zika-virus. Hvis disse faktorer intensiveres, vil de forværre de hårde forhold i de direkte berørte lande. Øgede geopolitiske spændinger og terrorisme vil også kunne få store konsekvenser for stemningen på de globale markeder og den økonomiske tillid.
- På den positive side kan støtten til aktiviteten fra politiske stimulanser i USA og/eller Kina vise sig at være større end det, der er indarbejdet i de nuværende prognoser, hvilket også vil resultere i et stærkere opsving i aktiviteten hos deres handelspartnere, medmindre de positive afsmittende virkninger bliver dæmpet af protektionistiske handelspolitikker. De opadrettede risici omfatter også højere investeringer, hvis tilliden til genopretningen af den globale efterspørgsel styrkes, hvilket nogle indikatorer på finansmarkederne synes at antyde.
Politikker
Basisprognosen for den globale økonomi peger på et opsving i væksten i resten af prognoseperioden i forhold til det afdæmpede tempo i år på baggrund af en positiv stemning på finansmarkederne, især i de avancerede økonomier. Ikke desto mindre er der et stort potentiale for skuffelser, hvilket understreges af gentagne vækstnedskrivninger i de seneste år. På denne baggrund og i betragtning af forskellene i konjunkturstillinger og det politiske råderum er prioriteterne forskellige i de enkelte økonomier:
- I de avancerede økonomier, hvor outputgabet stadig er negativt og lønpresset dæmpet, er der fortsat risiko for vedvarende lav inflation (eller deflation i nogle tilfælde). Pengepolitikken skal derfor forblive akkommoderende og om nødvendigt basere sig på ukonventionelle strategier. Men en akkommoderende pengepolitik alene kan ikke løfte efterspørgslen tilstrækkeligt, og finanspolitisk støtte – afpasset efter det disponible råderum og orienteret mod politikker, der beskytter de sårbare grupper og løfter vækstudsigterne på mellemlang sigt – er derfor fortsat afgørende for at skabe fremdrift. I de tilfælde, hvor den finanspolitiske tilpasning ikke kan udskydes, bør dens tempo og sammensætning kalibreres for at minimere den negative effekt på produktionen.
- I de avancerede økonomier uden væsentlige negative outputgab bør enhver finanspolitisk støtte målrettes mod en styrkelse af sikkerhedsnettene (herunder til at hjælpe med integrationen af flygtninge i nogle tilfælde) og øge den potentielle produktion på længere sigt gennem infrastrukturinvesteringer af høj kvalitet og udbudsvenlige og retfærdige skattereformer. I sådanne tilfælde bør velforankrede inflationsforventninger give mulighed for en gradvis normalisering af pengepolitikken.
- Mere generelt skal akkommoderende makroøkonomiske politikker ledsages af og støtte strukturreformer, der kan modvirke aftagende potentiel vækst – herunder bestræbelser på at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen, tilskynde til investeringer i kvalifikationer, forbedre matchningsprocessen på arbejdsmarkederne, liberalisere adgangen til lukkede erhverv, øge dynamikken og innovationen på produkt- og tjenestemarkederne og fremme erhvervsinvesteringer, herunder i forskning og udvikling.
- Emerging market- og udviklingsøkonomier står over for stærkt forskellige konjunktursituationer og strukturelle udfordringer. Generelt kan en styrkelse af den finansielle modstandsdygtighed mindske sårbarheden over for en stramning af de globale finansielle vilkår, kraftige valutabevægelser og risikoen for omvendte kapitalstrømme. Økonomier med stor og stigende ikke-finansiel gæld, usikrede forpligtelser over for udlandet eller stor afhængighed af kortfristet låntagning til finansiering af mere langsigtede investeringer skal indføre en stærkere risikostyringspraksis og begrænse mismatchende balancer.
- I lavindkomstlande, der har set deres finanspolitiske stødpuder falde i de seneste år, er det en prioritet at genoprette disse stødpuder, samtidig med at man fortsat bruger effektivt på kritiske kapitalbehov og sociale udgifter, styrker gældsforvaltningen, forbedrer mobiliseringen af indenlandske indtægter og gennemfører strukturreformer – herunder inden for uddannelse – som baner vejen for økonomisk diversificering og højere produktivitet.
- For de lande, der er hårdest ramt af faldet i råvarepriserne, giver den seneste markedsopretning en vis lettelse, men tilpasningen for at genetablere den makroøkonomiske stabilitet er presserende. Dette indebærer at give valutakursen mulighed for at justere sig i lande, der ikke er afhængige af en fastlåst valutakurs, at stramme pengepolitikken, hvor det er nødvendigt for at tackle stigninger i inflationen, og at sikre, at den nødvendige finanspolitiske konsolidering er så vækstvenlig som muligt. Sidstnævnte er særlig vigtigt i lande med fastlåste valutakurser, hvor valutakursen ikke kan fungere som stødabsorberende faktor. På længere sigt bør lande, der er stærkt afhængige af et eller få råvareprodukter, arbejde på at diversificere deres eksportgrundlag.
- Med svag vækst og begrænset politisk råderum i mange lande er der behov for en fortsat multilateral indsats på flere områder for at minimere risiciene for den finansielle stabilitet og opretholde de globale forbedringer i levestandarden. Denne indsats skal foregå samtidig på en række fronter. For at dele de langsigtede fordele ved den økonomiske integration mere bredt må de politiske beslutningstagere sikre, at der er veltilrettelagte initiativer på plads for at hjælpe dem, der påvirkes negativt af handelsåbningen, og for at lette deres evne til at finde job i de sektorer af økonomien, der er i vækst. Økonomisk retfærdighed kræver også en multilateral og national indsats for at slå ned på skatteunddragelse og forhindre skatteundgåelse. Indsatsen for at styrke det finansielle systems modstandsdygtighed skal fortsætte, bl.a. ved at rekapitalisere institutioner og rydde op i balancerne, hvor det er nødvendigt, sikre effektive nationale og internationale rammer for afvikling af bankforretninger og imødegå nye risici fra ikke-bankformidlere. Et stærkere globalt sikkerhedsnet kan beskytte økonomier med robuste fundamentale forhold, som ikke desto mindre kan være sårbare over for grænseoverskridende afsmitning og afsmitning. Sidst, men ikke mindst, er multilateralt samarbejde også uundværligt for at løse vigtige globale udfordringer på længere sigt, såsom at opfylde 2015-målene for bæredygtig udvikling, afbøde og håndtere klimaforandringer og forhindre spredning af globale epidemier.
På grund af den stort set parallelle stigning i IMF-stabens skøn over den potentielle vækst ændrede revisionen ikke væsentligt skønnet over Japans outputgab.
Tabel 1. Oversigt over fremskrivningerne i World Economic Outlook |
||||||||||||
| (Ændring i procent, medmindre andet er angivet) | ||||||||||||
| ÅR OVER ÅR | ||||||||||||
| Forskel fra oktober 2016 | Q4 OVER Q4 2/ | |||||||||||
| Skøn | Fremskrivninger | WEO Fremskrivninger 1/ | Skøn | Fremskrivninger | ||||||||
| 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2017 | 2018 | 2016 | 2017 | 2018 | ||||
| Verdens produktion | 3.2 | 3.1 | 3.1 | 3.4 | 3.6 | 0 | 0 | 3.1 | 3.6 | 3.6 | 3.6 | |
| Avancerede økonomier | 2.1 | 1.6 | 1.9 | 2 | 0.1 | 0.2 | 1.8 | 1.9 | 2 | |||
| USA | 2.6 | 1.6 | 1.6 | 2.3 | 2.5 | 0.1 | 0.4 | 1.9 | 2.3 | 2.5 | ||
| Euroområde | 2 | 1.7 | 1.6 | 1.6 | 0.1 | 0 | 1.6 | 1.6 | 1.6 | |||
| Tyskland | 1.5 | |||||||||||
| Tyskland | 1.5 | 1.7 | 1.5 | 1.5 | 0.1 | 0.1 | 1.7 | 1.6 | 1.5 | |||
| Frankrig | 1.3 | 1.3 | 1.3 | 1.3 | 1.6 | 0 | 0 | 1.1 | 1.7 | 1.5 | ||
| Italien | 0.7 | 0.9 | 0.7 | 0.8 | -0.2 | -0.3 | 1 | 0.7 | 0.8 | |||
| Spanien | 3.2 | 3.2 | 2.3 | 2.3 | 2.1 | 0,1 | 0,2 | 2,9 | 2,2 | 2 | ||
| Japan 3/ | 1.2 | 0.9 | 0.8 | 0.5 | 0.2 | 0 | 1.5 | 0,8 | 0,5 | |||
| Det Forenede Kongerige | 2,2 | 2 | 2 | 1.5 | 1.4 | 0.4 | -0.3 | 2.1 | 1 | 1.8 | ||
| Canada | 0.9 | 1.3 | 1.9 | 2 | 0 | 0 | 0.1 | 1.6 | 2 | 2 | ||
| Andre avancerede økonomier 4/ | 2 | 2 | 1.9 | 2.2 | 2.4 | -0.1 | 0 | 1.7 | 2.5 | 2.6 | ||
| Vækstmarkeder og udviklingsøkonomier | 4.1 | 4.1 | 4.1 | 4.5 | 4.8 | -0.1 | 0 | 4.2 | 5.1 | 5.1 | ||
| Samfundet af Uafhængige Stater | -2.8 | -0.1 | 1.5 | 1.8 | 0.1 | 0.1 | 0.3 | 1.3 | 1.5 | |||
| Rusland | -3,7 | -0,6 | 1,1 | 1.2 | 0 | 0 | 0,3 | 1,1 | 1,3 | |||
| Undtagen Rusland | -0.5 | 1.1 | 2.5 | 3.3 | 0.2 | 0.4 | . . . | . . . | . . . | |||
| Vækst- og udviklingslande i Asien | 6,7 | 6,3 | 6,4 | 6,3 | 0,1 | 0 | 0 | 6,1 | 6,6 | 6,6 | 6.3 | |
| Kina | 6.9 | 6.7 | 6.5 | 6 | 6 | 0.3 | 0 | 6.6 | 6.5 | 6 | ||
| Indien 5/ | 7.6 | 6.6 | 7.2 | 7.7 | -0.4 | 0 | 6.2 | 7.9 | 7.6 | |||
| ASEAN-5 6/ | 4.8 | 4.8 | 4.8 | 4.9 | 5.2 | -0.2 | 0 | 4.3 | 5.3 | 5.3 | ||
| Vækst- og udviklingslande i Europa | 3,7 | 2,9 | 3,1 | 3,1 | 3.2 | 0 | 0 | 2.8 | 2.6 | 3.3 | ||
| Latinamerika og Caribien | 0.1 | -0.7 | 1.2 | 2.2 | 2.1 | -0.4 | -0.1 | -0.7 | 1.7 | 2 | ||
| Brasilien | -3,8 | -3,5 | 0,2 | 1,5 | -0.3 | 0 | -1.9 | 1.4 | 1.7 | |||
| Mexico | 2.6 | 2.2 | 1.7 | 2 | -0.6 | -0.6 | 1.9 | 1,4 | 2,4 | |||
| Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan og Pakistan | 2.5 | 3.8 | 3.1 | 3.5 | -0.3 | -0.1 | . . . | . . . | . . . | |||
| Saudi-Arabien 7/ | 4,1 | 1,4 | 0,4 | 2,3 | -1,6 | -0,3 | . . . | . . . | . . . | |||
| Afrika syd for Sahara | 3,4 | 1,6 | 2,8 | 3,7 | -0,1 | 0,1 | . . . | . . . | . . . | |||
| Nigeria | 2,7 | -1,5 | 0,8 | 2,3 | 0,2 | 0,7 | . . . . | . . . | . . . | |||
| Sydafrika | 1,3 | 0,3 | 0,8 | 1,6 | 0 | 0 | 0,6 | 1 | 1 | 1.9 | ||
| Notat | ||||||||||||
| Lav-Indkomstlande under udvikling | 4.6 | 3.7 | 4.7 | 5.4 | -0.2 | 0.2 | . . . | . . . | . . . | |||
| Vækst på verdensplan baseret på markedsvalutakurser | 2,6 | 2,4 | 2,8 | 3 | 0 | 0 | 0,1 | 2,5 | 2,5 | 2.9 | 2.9 | |
| Verdenshandelsvolumen (varer og tjenesteydelser)8/ | 2.7 | 1.9 | 3.8 | 3.8 | 4.1 | 0 | -0.1 | . . | . . . | . . . | ||
| Avancerede økonomier | 4 | 2 | 3.6 | 3.8 | -0.1 | -0.3 | . . . . | . . . | . . . | |||
| Vækstmarkeder og udviklingsøkonomier | 0,3 | 1,9 | 4 | 4 | 4,7 | 0,1 | 0,4 | . . | . . . | . . . | ||
| Råvarepriser (U.S. dollars) | ||||||||||||
| Olie 9/ | -47 | -15.9 | 19.9 | 3.6 | 2 | -1.2 | 15 | 7.6 | 2.5 | |||
| Ikke-brændstof (gennemsnit baseret på vægtene for verdens råvareeksport) | -17 | -2,7 | 2.1 | -0.9 | 1.2 | -0.2 | 6.6 | 0.2 | -1.4 | |||
| Forbrugerpriser | ||||||||||||
| Avancerede økonomier | 0.3 | 0.7 | 1.7 | 1.9 | 0 | 0 | 0 | 1 | 1.8 | 2 | ||
| Vækstmarkeder og udviklingsøkonomier 10/ | 4.7 | 4.5 | 4.5 | 4.4 | 0.1 | 0.2 | 3.9 | 4 | 3.9 | |||
| London Interbank Offered Rate (procent) | ||||||||||||
| På U.Indlån i amerikanske dollar (seks måneder) | 0,5 | 1 | 1 | 1,7 | 2,8 | 0,4 | 0,7 | . . | . . . | . . . | ||
| På indlån i euro (tre måneder) | 0 | -0,3 | -0,3 | -0,3 | -0,2 | 0,1 | 0,2 | . . . | . . . | . . . | ||
| På indlån i japanske yen (seks måneder) | 0,1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,1 | 0,1 | 0,1 | . . | . . . | . . . | |
| Note: Det antages, at de reale effektive valutakurser forbliver konstante på de niveauer, der var gældende i perioden 4. november-2. december 2016. Økonomierne er opført på grundlag af deres økonomiske størrelse. De aggregerede kvartalsvise data er sæsonkorrigeret. 1/ Forskellen er baseret på afrundede tal for både den nuværende prognose og prognosen i oktober 2016 for World Economic Outlook. 2/ For World Output tegner de kvartalsvise skøn og fremskrivninger sig for ca. 90 pct. af den årlige verdensproduktion ved købekraftsparitetsvægtning. For Emerging Market and Developing Economies tegner de kvartalsvise skøn og fremskrivninger sig for ca. 80 % af den årlige produktion i emerging markets og udviklingsøkonomier ved købekraftsparitetsvægtning. 3/ Japans historiske nationalregnskabstal afspejler en omfattende revision foretaget af de nationale myndigheder, som blev offentliggjort i december 2016. De vigtigste revisioner er skiftet fra Nationalregnskabssystemet 1993 til Nationalregnskabssystemet 2008 og opdateringen af referenceåret fra 2005 til 2011. 4/ Omfatter ikke G7-landene (Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Japan, Det Forenede Kongerige, USA) og landene i euroområdet. |
||||||||||||
| 5/ For Indien præsenteres data og prognoser på finansårsbasis, og BNP fra 2011 og fremefter er baseret på BNP i markedspriser med FY2011/12 som basisår. | ||||||||||||
| 6/ Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Thailand og Vietnam. | ||||||||||||
| 7/ På tidspunktet for færdiggørelsen af prognoserne for Saudi-Arabien var der ikke blevet offentliggjort en revideret kvartalsvis BNP-serie, der var i overensstemmelse med de nye årlige BNP-data. Derfor er | ||||||||||||
| data fra 4. kvartal til 4. kvartal ikke vist. | ||||||||||||
| 8/ Simpelt gennemsnit af vækstraterne for eksport- og importmængder (varer og tjenester). | ||||||||||||
| 9/ Simpelt gennemsnit af priserne på britisk Brent-olie, Dubai Fateh-olie og West Texas Intermediate-råolie. Den gennemsnitlige oliepris i amerikanske dollar pr. tønde var 42,7 USD i 2016; den antagne pris baseret på futuresmarkederne (pr. 6. december 2016) er 51,2 USD i 2017 og 53,1 USD i 2018. | ||||||||||||
| 10/ Omfatter ikke Argentina og Venezuela. | ||||||||||||