Yasser Arafat
(1929-2004)
En pistol og en olivengren
I 1974 talte Yasser Arafat i FN’s Generalforsamling. Han sagde, at han holdt en olivengren for fred i den ene hånd og en frihedskæmperpistol i den anden. Tyve år senere modtog han og de israelske ledere Peres og Rabin fredsprisen for at have valgt olivengrenen ved at underskrive de såkaldte Oslo-aftaler i Washington. Aftalen havde til formål at skabe forsoning mellem israelere og palæstinensere.
Arafat voksede op i Cairo og Jerusalem. Han deltog i krigen mod den nye stat Israel i 1948, hvor mange palæstinensere blev fordrevet, og han var med i krigen mod den nye stat Israel i 1948. Som uddannet ingeniør tog han et job i Kuwait. Herfra organiserede han guerillagruppen Fatah, som angreb Israel. Efter Israels besættelse af Vestbredden og Gaza i 1967 blev Arafat leder af PLO (Palæstinensisk Befrielsesorganisation), der er en paraplyorganisation for palæstinensiske guerilla-grupper. Grupperne tyede til terror for at tiltrække sig verdens opmærksomhed, men det stod efterhånden klart for Arafat, at han var nødt til at acceptere staten Israel for at USA ville være villig til at mægle i striden. Han godkendte, at palæstinensiske forhandlere mødtes med israelere ved hemmelige forhandlinger i Oslo.
Shimon Peres
(1923-2016)
For forsoning med palæstinenserne
I vinteren 1993 fandt der hemmelige forhandlinger mellem palæstinensere og israelere sted i den norske hovedstad Oslo. De resulterede i de såkaldte Oslo-aftaler, der blev underskrevet i Washington samme år. Aftalen havde til formål at forsone de to folkeslag, idet Israel gradvist skulle trække sig tilbage fra de besatte områder og give palæstinenserne selvbestemmelse. Israels udenrigsminister Shimon Peres stod for forhandlingerne på den israelske side, og i efteråret 1994 delte han fredsprisen med sin egen premierminister Yitzhak Rabin og den palæstinensiske leder Yasser Arafat.
Shimon Peres blev født i Hviderusland. For at undslippe jødeforfølgelsen der flygtede familien til Palæstina i 1934. Peres studerede landbrugsvidenskab og meldte sig ind i zionistlederen David Ben Gurions parti. Da arabiske styrker indledte deres angreb på den nye stat Israel i 1948, fik Peres hovedansvaret for at skaffe militært udstyr til Israel fra udlandet. Senere organiserede han Israels atomprogram og betragtes som faderen til Israels atombombe.
Yitzhak Rabin
(1922-1995)
Fra væbnet magt til forsoning
Yitzhak Rabin var den soldat, der blev Israels premierminister i 1992, og som opgav brugen af magt til fordel for forhandlinger for at opnå fred med palæstinenserne. Han godkendte Oslo-aftalerne, der blev forhandlet i hemmelighed i Norge i 1993. Israel skulle gradvist trække sig tilbage fra de besatte områder og give palæstinenserne selvbestemmelse. Aftalen blev underskrevet i Washington samme år, og i 1994 delte Rabin fredsprisen med sin egen udenrigsminister Shimon Peres og den palæstinensiske leder Yasser Arafat.
Rabin blev født i Jerusalem. Under Anden Verdenskrig kæmpede han på britisk side for at forhindre Tysklands erobring af Mellemøsten. Efter krigen kæmpede han mod briterne, fordi de forhindrede jødisk indvandring til Palæstina. Rabin deltog i krigen mod araberne, da staten Israel blev grundlagt i 1948, og endte som stabschef for hæren. I 1970’erne indledte han en politisk karriere og konkurrerede med Shimon Peres om de øverste poster i Arbejderpartiet.
Som nogle jøder så Oslo-aftalerne som et forræderi, og Rabin blev myrdet af en religiøs fanatiker i efteråret 1995.