Lad os vende vores opmærksomhed mod det 14. – og sidste – kapitel i den gammeltestamentlige profet Zakarias’ bog.
Dette 14. kapitel i Zakarias fortsætter det, der blev indledt i kapitel 12 i denne bog. Det er et orakel eller en byrde vedrørende Israel.
Og det, vi har set, er, at det meste af dette afsnit på tre kapitler hidtil har handlet om det, der skal komme for Israel i slutningen af det, vi kender som den store trængsel – den syvårige periode, hvor Gud udgyder sin vrede over denne verden, der til stadighed afviser ham – og hvor han i slutningen sender Jesus Kristus for at nedkæmpe alle sine fjender og etablere sit rige på jorden i tusind år.
Vi skal studere de første elleve vers i kapitel 14 i dag. Ogjeg regner med, at vi næste gang vil afslutte denne bog.
Så lad os læse Zakarias 14 og derefter komme ind på detaljerne.
{Læs Zak 14…}
Nu skal vi gå ind på detaljerne.
Zekarja 14 Kommentar v1 Ødelæggelse af de nationer, der angriber J’lem
I vers 1 så vi, at Herren forudsiger en tid, hvor alt det, der er blevet taget fra jøderne, bliver givet tilbage til dem.
KJV Zakarias 14:1 ¶ Se, {den/a} dag {Herres dag {der kommer/kommer fra Herren/den kommer fra Herren/den er ved at komme},
{og/når} {dit bytte/det bytte, der er taget fra dig/din besiddelse/din plyndring} {skal/skal} deles {mellem dig/imellem dig/imellem dig/imellem dig/imellem dig/imellem dig/imellem dig}.
Jamen, hvad er det for noget med ting, der bliver taget fra jøderne? Hvornår vil det ske?
I henhold til vers 2 vil jøderne blive angrebet af mange nationer- og for det meste – i det mindste i et stykke tid – vil det se ud som om nationerne vinder over Israel.
2 For jeg vil samle alle nationer mod Jerusalem for at {kæmpe/føre krig/kæmpe imod det};
og byen {skal indtages/indtages},
og husene {udplyndres/plundres/gennemrodes},
og kvinderne {udplyndres/voldtages};
{og/da} halvdelen af byen {skal gå ud i fangenskab/forvises},
{og/men} folkets {opholdssted/rest/rester} {skal/vil} ikke {udskæres fra byen/tages bort}.
Så på trods af ødelæggelsen og ødelæggelsen vil omkring halvdelen af byen blive i den og ikke blive sendt ud.
Og jeg formoder, at hvis ødelæggelsen nævnt i vers 2skal fortsætte med at finde sted, så vil den resterende halvdel også blive sendt ud derfra. Men i vers 3 får vi at vide, at på det tidspunkt – når alle disse forfærdelige ting sker – vil Herren kæmpe for Israel.
3 Så {skal Herren/ Herren vil} gå {fremad/til kamp} og kæmpe mod disse nationer, {som da/som da han {kæmpede/kampede/kampede slaget} {i/på} {kampens dag/den gamle tid}.
Og vi ved, at dette er en henvisning til Jesus Kristus – jødernes gennemborede Messias, som de vil se på, som vi så i Zakarias 12. Han vil komme og kæmpe mod disse nationer, som angriber jøderne mod slutningen af trængslen, og som tager bytte fra dem.
Nu skal vi endnu en gang lægge mærke til, hvem Jesus Kristus identificeres som værende. Han er Herren – Jehova – Jahve – Israels Gud – den Gud, som skabte alt.
Nu vil nogle måske tro, at Herrens genkomst kun er åndelig. De tror, at han ikke kommer tilbage fysisk. Kirken skal på en eller anden måde bringe tusindårsriget ind – i stedet for at Jesus Kristus kommer og gør det.Den måde at tænke på kaldes post-millennialisme. Jesus vil vende tilbage efter det tusindårige rige.
Problemet er, at vers 4 ikke tillader den tankegang. Nej – Herrens fødder vil bogstaveligt talt berøre Oliebjerget i Jerusalem i de dage i henhold til vers 4.
4 Og hans fødder skal på den dag stå på Oliebjerget, som ligger {foran/foran} Jerusalem mod øst,
og Oliebjerget {skal kløves midt i det/skal splittes på midten/skal splittes på midten/skal splittes i to dele} {mod øst {og mod vest {og mod vest/til}, {og der skal være/ved/ved at forlade} en meget {stort/stor} dal;
{og/sådan} halvdelen af bjerget {skal fjerne/vil flytte} {mod nord/nordpå}, og {halvdelen af det/den anden halvdel} mod syd.
Nu går Oliebjerget fra nord til syd, og det er på den østlige side af Jerusalem – den by, som disse nationer vil angribe ved slutningen af trængslen.
Så det, som vers 4 siger, er, at Jesus Kristus – når hun vender tilbage – vil sætte sine fødder på Oliebjerget. Det er det samme sted, hvorfra han steg op i henhold til Apostlenes Gerninger 1:12. Og I husker, at de engle, der viste sig for hans disciple, som stirrede op i himlen, fortalte dem, at Jesus ville vende tilbage, ligesom han forlod denne jord – det vil sige på dette bjerg, som Zakarias taler om.
Så Jesus vil sætte sine fødder på dette bjerg øst for Jerusalem. Og når han gør det, vil det få dette bjerg – Oliebjerget – til at kløve sig fra øst til vest.
Og Herren beskriver dette med sådanne detaljer, at vi ikke kan opfatte det metaforisk. Tænk på, hvad der sker, hvis du synker din fod ned i et område med halvtørt mudder. Din fod går ned, og mudderet bevæger sig under din fod.
I det tilfælde, hvor Jesus sætter sine fødder ned på Livsbjerget – vil hans nedslag være fra øst til vest. Og derfor vil jorden under ham bevæge sig op mod nord og ned mod syd.
Og resultatet vil være denne dal, der vil strække sig fra øst til vest.
Nu vil den vestlige side af denne dal være der, hvor en by vil ligge. Hvad er den by?
Det er Jerusalem, som vi har talt om.
Og hvad sker der med Jerusalem? Jo, byen bliver angrebet.
Og hvad skal der ske, når en by er under angreb og overvældet og ude af stand til at vinde over sin fjende? Byens indbyggere må flygte.
Og så heldigvis vil Jerusalems indbyggere nu have en dejlig dal at flygte igennem – netop denne dal, som allerede er beskrevet for os i vers 4. Så det er det, der nu står i vers 5 – disse mennesker, jøderne, vil flygte gennem den dal, som Jesu fødder vil skabe.
5 {Og I/du/du/du skal/vil} {flygt/flygt} {til/ved/gennem} bjergenes dal;
for bjergenes dal {skal nå til/vil strække sig til} {Azal/Azel}:
{yea/yes/Indeed}, I skal flygte, {som/retfærdigt} som I flygtede {fra før/før/fra} jordskælvet i Uzzija, kong af Judas dage:
{og/da} skal Herren min Gud komme, og alle {helgener/hellige} med {dem/ham}.
Nu er Azal eller Azel et sted, der ikke er kendt med sikkerhed. Det ser ud til, at det er et sted på den modsatte side af Livsbjerget fra Jerusalem – så det ville være øst for Oliebjerget. fordi det er der, hvor denne nyoprettede dal vil strække sig hen fra Jerusalem. og folket flygter fra byen Jerusalem gennem denne nye dal i Oliebjerget. Så Azal/Azel ligger åbenbart østpå.
Og Zakarias nævner jordskælvet på kong Uzzijas tid.Dette er endnu en temmelig uklar henvisning i dette vers – men dette jordskælv er faktisk nævnt i Amos’ bog, og kapitel 1 og vers 1 nævner dette jordskælv. Det skete tilsyneladende i byen Hazor i det nordlige Israel i eller omkring 760 f.Kr. Der er en tel der – eller en høj, som arkæologer har gravet i, og der er et lag i denne høj, der tyder på en massiv ødelæggelse omkring den tid.
Men pointen er, at folk omkring 300 år før denne profeti havde denne begivenhed, der fik dem til at flygte – og begivenheden var så frygtelig, at hundreder af år ikke kunne slette den fra deres hukommelse. Og de vil flygte ved slutningen af trængselstiden, ligesom de gjorde ved dette jordskælv.
Og så kommer den bedste del – Herren vender tilbage. Og han vil være sammen med sine hellige – sine helgener. Det vil helt sikkert omfatte os. Men endnu mere forbløffende vil det omfatte engle.
Og selvfølgelig, som vi er blevet mindet om flere gange i denne bog, er det Jesus Kristus, der skal komme – endnu en gang ved slutningen af trængslen. Han vil komme med sine hellige og befri sit folk, jøderne, som var flygtet østpå gennem den nye dal, der er hugget ind i Oliebjerget, som han netop havde skabt for dem.
Zecharia 14 Kommentar v6 Unik dag
Og når Jesus vender tilbage, vil der ifølge vers 6 og 7 være mindst én meget usædvanlig dag med hensyn til himmelske aktiviteter.
6 ¶ {Og det skal ske i/på/på} den dag, {at lyset ikke skal være klart eller mørkt:/der vil ikke være noget lys; lysgiverne vil svinde ind./der vil ikke være noget lys – lyskilderne i himlene vil størkne./der vil ikke være noget lys, der vil ikke være nogen kulde eller frost.}
7 {Men det/for det/det} {skal være en dag, som skal være/vil være en enestående dag, som er/vil ske på én dag (en dag} kendt af Herren,
{ikke dag, ej heller nat:/eller ikke dag eller nat/ikke i dag eller nat/uden dagtid eller nat/uden dagtid eller nattid} {men det skal ske, at ved/men i} aftentid {skal/vil der være} lys.
Så tilsyneladende vil der, når Jesus vender tilbage for at befri jøderne, være denne forstyrrelse i himmelen, som vil være synlig fra jorden. Detaljerne om, hvordan det vil foregå, er ikke klare – og det er forventeligt, for det vil trods alt være en dag, som “Herren kender” – som i, kendt af ham og forstået af ham alene.
Og alligevel giver Herren os denne generelle meddelelse om, at på den dag vil jordens atmosfære være mørk om dagen og lys om natten.Det er som om, at den nuværende orden vil blive fuldstændig ombyttet i den henseende – i det mindste i en periode omkring disse begivenheder.
Zakarias 14 Kommentar v8 Levende vand
Og ikke alene vil himlen præsentere nogle meget interessante fænomener, men det vil jorden også gøre, ifølge vers 8.
8 ¶ {Og det skal være i/og i/Moreover på/på} den dag, at levende vand skal {gå/strømme} ud {fra/af} Jerusalem;
halvdelen af dem {mod/til} det {forhenværende/østlige} hav, og halvdelen af dem mod det {forreste/vestlige} hav:
{i/både om} sommeren {og/så vel som} om vinteren skal det være.
Nu ville det tidligere eller østlige hav være det Døde Hav. Ogdet hindrende eller vestlige hav er Middelhavet. Der vil komme vand ud af Jerusalem, som vil strømme ud i begge disse have.
Nu er Jerusalem omkring 32 miles væk fra Middelhavet og 23 miles væk fra Det Døde Hav – bare for perspektivets skyld og for at hjælpe med at forstå, hvor langt dette vand vil strømme, når Jesus vender tilbage.
Der er en kilde i Jerusalem i dag, som kaldes Gihonkilden. Den forsyner byen med vand, og det har den gjort lige så længe, som der har været civilisation der. Men Gihon-kilden sender ikke vand ud til begge de to have, der er nævnt i vers 8. Så i fremtiden vil der enten ske noget med denne kilde, som vil få den til at udgyde mere vand – eller også er dette levende vand noget andet, som Gud har planlagt for denne by.
Forresten er Gihon-kilden det, man kalder en intermitterende eller en rytmisk kilde, hvilket betyder, at den ikke flyder konstant.Den flyder tre til fem gange om dagen om vinteren, to gange om dagen om sommeren og en gang om dagen om efteråret.
Men dette levende vand, som vil flyde i de sidste dage, vil være konstant. Det vil ikke tørre ud. Det vil konstant løbe og flyde og give vand til disse to have “om sommeren og om vinteren”.
Nu er der et problem med denne ordning. I øjeblikket ville en vandstrøm for at komme fra Jerusalem til Det Døde Hav være nødt til at klatre op ad bakke for at komme over Oliebjerget. Og det gør vand ikke.
Men hvorfor vil det ikke være et problem i de sidste dage, når Jesus vender tilbage? Fordi Jesus, som vi allerede har lært, vil lave en dal gennem dette bjerg, så vandet kan løbe fra Jerusalem ud i det Døde Hav.
Og derudover vil Herren fysisk hæve Jerusalem og gøre de omkringliggende områder flade, som vi vil høre om senere i dette kapitel.
Så, du kan måske se på dette løfte i vers 8 og tænke, at det er en metafor, fordi du ikke kan se, hvordan det skulle ske lige nu. Men jeg tror, at det er helt bogstaveligt, og vi kan forvente, at det vil ske, når Jesus vender tilbage.
Zakarias 14 Kommentar v9 Jesus vil regere
Og han vil vende tilbage – ifølge vers 9.
9 ¶9 Og Herren {skal/vil/skal da} være konge over {hele jorden/den hele}:
{i/på} den dag {skal der være én HERRE, og hans navn ét./HERREN vil være den eneste ene, og hans navn det eneste ene./HERREN vil blive set som én med et enkelt navn./der vil være én HERRE, og hans navn det eneste navn.}
Jøderne vil se Jesus i de dage, og de vil ikke længere lade som om, at Jesus ikke er Jahve. De vil blive set som værende én. At seJesus er at se Faderen. Jesus og Faderen er ét. Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
På den dag, hvor Jesus hersker over sit folk, jøderne, og over hele verden, vil der ikke være nogen, der hævder: “Ja, jeg tror på Gud, og jeg synes, at Jesus var en god lærer, men jeg tror ikke, at han er Gud.” Nej, Jesu sande karakter vil være kendt og ubestridelig for alle.”
Kommentar til Zakarias 14 v10 Landet bliver jævnet med jorden
Og som vi allerede har bemærket, vil landets topografi ændre sig, når Jesus vender tilbage, ifølge vers 10.
10 ¶ {Hele landet/det hele} land {skal/vil} {blive forvandlet til/blive forandret til/forandre sig og blive som} {en slette/ Arabaen} fra Geba til Rimmon syd for Jerusalem:
{og det/uden Jerusalem/og Jerusalem} {skal/vil} {blive løftet op,/opstå/blive rejst op} og {bevæges på sit sted/blive på sit sted/blive på sit sted/blive på sit eget sted}, fra {Benjamins/den Benjamin} port {til/så langt som/til} den første portens {sted/sted}, {til/og videre til} hjørneporten, og fra {Hananeel/Hananels} tårn {til/til} {kongens/den kongelige} vinpresser.
Så, vi har allerede set, hvordan det levende vand fra Jerusalem vil tømme sig ud i Det Døde Hav. Og nu forklarer dette vers, hvordan vandet vil komme fra Jerusalem til Middelhavet.
Geba og Rimmon ligger begge vest for Jerusalem – mellem denne by og Middelhavet. Dette område vest for Jerusalem vil blive jævnet, men Jerusalem vil faktisk blive hævet.
Og de geografiske henvisninger til Jerusalem i vers 10 – især de to sidste henvisninger til Hananels tårn og kongens svinepresser – synes at indikere en orientering fra nord til syd. Fra det punkt, der ligger længst mod nord, til det punkt, der ligger længst mod syd, vil Jerusalem topografisk set være bjerget.
Sådan vil vandet altså komme fra Jerusalem til Middelhavet.
Zecharia 14 Kommentar v11 J’lem sikkert beboet
Nu skal vi ikke få et forkert billede – som om Jerusalem vil blive hængt faretruende op i luften og dermed være ubeboelig.På en eller anden måde vil højden ikke afholde folk fra at bo i den by, nårJesus Kristus vender tilbage, ifølge vers 11.
11 {Og mennesker skal bo/folk skal bo/folk skal bosætte sig} i den,
og der {skal/vil} {ikke længere være nogen total ødelæggelse/ikke længere være en forbandelse/ikke længere være truslen om guddommelig udryddelse};
{men/for} Jerusalem {skal være sikkert beboet/skal bo sikkert}.
Så, med Kristus boende midt i den by vil der ikke længere være nogen trussel om ødelæggelse – hverken fra fjendtlige mennesker eller fra Herren. Der vil være sand sikkerhed og tryghed og fred. Dette er en lykkelig slutning i den mest sande betydning af dette udtryk.
Og alligevel er vi ikke nået til slutningen endnu – i hvert fald ikke til slutningen af denne bog. Så næste gang vil vi, hvis Herren vil, nå frem til slutningen af dette kapitel og denne bog og i virkeligheden til slutningen af verden, som vi kender den – en verden uden Kristi herredømme over det, der retmæssigt er hans.