Joshua Lederberg var en jødisk amerikaner og nobelpristager i molekylærgenetik.
Født i 1925 i Montclair, New Jersey, som søn af Esther Goldenbaum Schulman og rabbiner Zvi Hirsch Lederberg, voksede Joshua Lederberg op i New York City. Han dimitterede fra Stuyvesant High School som 15-årig og begyndte at studere zoologi på Columbia University.
For at opfylde sin obligatoriske militærtjeneste var han hospitalsbetjent i et klinisk patologisk laboratorium på St. Albans Naval Hospital i Queens. Han undersøgte amerikanske soldater for malaria under Anden Verdenskrig. Efter at have afsluttet sin universitetsuddannelse i 1944 blev han gift med Esther Miriam Zimmer i 1946 og fik sin ph.d. fra Yale i 1947. Han var assisterende professor i genetik ved University of Wisconsin-Madison, hvor Esther Lederberg fik sin ph.d. i 1950.
Parret var noget af et videnskabeligt par, og arbejdede endda sammen i det samme laboratorium til tider. De ydede begge to væsentlige bidrag til områderne mikrobiologi og genetik, hver for sig og sammen. I 1956 tildelte Society of Illinois Bacteriologists samtidig Joshua og Esther Lederberg Pasteur-medaljen til Joshua og Esther Lederberg for deres fremragende bidrag til mikrobiologi og genetik. Året efter startede Joshua Department of Medical Genetics på Wisconsin.
I 1958 modtog Lederberg Nobelprisen i medicin sammen med Edward Tatum for banebrydende arbejde inden for mikrobiologisk genetik. Hans medopdagelse af, at bakterier udveksler genetisk materiale, fastslog for første gang, at sådanne mikroorganismer kan reproducere sig seksuelt.Han flyttede derefter til Stanford for at etablere og lede deres genetiske afdeling. Sammen med kolleger studerede han virale antistoffer og var meget bekymret for, hvordan biologien ville påvirke rumforskningen på grund af Sputnik-lanceringen i 1957.
Han arbejdede sammen med Carl Sagan for at tale for “exobiologi”, som var med til at øge biologiens rolle hos NASA. Exobiologi, der bogstaveligt talt betyder “uden for biologien”, er en gren af biologien, der beskæftiger sig med at søge efter liv uden for jorden og virkningerne af extraterrestriske miljøer på levende organismer.
I 1960’erne var han og Edward Feigenbaum pionerer i et projekt om kunstig intelligens (AI) på Stanfords afdeling for datalogi, kaldet DENDRAL. De samarbejdede med kolleger om at udvikle et system, der alene i begyndelsen af 60’erne spænder over halvdelen af AI-forskningens historie.
Lederberg var rektor for Rockefeller University i New York fra 1978 til 1990, hvor han blev professor emeritus i molekylær genetik og informatik.
Igennem hele sin karriere fungerede han aktivt som videnskabelig rådgiver for den amerikanske regering. Han har bl.a. været medlem af præsidentens videnskabelige rådgivende udvalg fra 1950, U.S. Defense Science Board, og han har været formand for Jimmy Carters præsidentens kræftpanel.
I blandt hans mange priser kan nævnes den nationale videnskabsmedalje fra 1989, Benjamin Franklin-medaljen for fremragende præstationer inden for videnskaben fra 2002 og præsidentens frihedsmedalje fra 2006.
Lederberg døde af lungebetændelse den 2. februar 2008.
I 2012 navngav NASA et krater, der blev opdaget på Mars, “Lederberg” til ære for ham.