Hvad er pericarditis?
Pericarditis er betændelse i perikardiet, den tynde hinde (membran), der omgiver hjertet.
Pericardiet holder hjertet på plads og hjælper det til at fungere korrekt. Der er en lille mængde væske mellem de indre og ydre lag af perikardiet. Denne væske forhindrer lagene i at gnide hinanden, når hjertet bevæger sig for at pumpe blod.
Hvad forårsager perikarditis?
Overordnet er årsagen til perikarditis ukendt, men kan omfatte:
-
Infektion (af virus, bakterier, en svamp eller parasitter)
-
Autoimmune sygdomme (såsom lupus, reumatoid arthritis, eller sklerodermi)
-
Inflammation efter et hjerteanfald
-
Brystskader
-
Kræft
-
HIV/AIDS
-
Tuberkulose (TB)
-
Nyresvigt
-
Medicinsk behandling (såsom visse lægemidler eller strålebehandling af brystet)
-
Hjertekirurgi
Hvad er symptomerne på perikardit?
Følgende er de mest almindelige tegn på perikarditis:
-
Smerter i brystet, der:
-
Kan især mærkes bag brystbenet og undertiden under kravebenet (clavicula), nakken og venstre skulder
-
Er en skarp, gennemtrængende smerte over midten eller venstre side af brystet, der bliver værre, når man trækker vejret dybt og som regel bliver bedre, hvis man sætter sig op eller læner sig fremad
-
Føles meget som et hjerteanfald
-
-
Feber
-
svaghed og træthed
-
Hoste
-
Svære ved vejrtrækning
-
Smerter ved synkning
-
Palpitationer (uregelmæssig hjerterytme)
Symptomerne på perikarditis kan ligne andre tilstande. Kontakt en sundhedsplejerske for at få stillet en diagnose.
Hvordan diagnosticeres perikarditis?
Hvis din sundhedsplejerske har mistanke om perikarditis, vil han eller hun lytte meget nøje til dit hjerte. Et almindeligt tegn på perikarditis er en pericardial gnidning. Det er lyden af perikardiet, der gnider mod det ydre lag af dit hjerte. Der kan også høres andre brystlyde, som er tegn på væske i perikardiet (perikardieeffusion) eller i lungerne (pleuraeffusion).
Sammen med en fuldstændig sygehistorie og fysisk undersøgelse kan de tests, der anvendes til at diagnosticere perikarditis, omfatte:
-
Echokardiogram. Denne test bruger lydbølger til at kontrollere dit hjertes størrelse og form. Ekkolydbølgerne skaber et billede på en skærm, når en ultralydstransducer føres hen over huden over hjertet. Ekko kan vise, hvor godt dit hjerte fungerer, og om der er ophobet væske omkring dit hjerte.
-
Elektrokardiogram. Denne test registrerer styrken og timingen af hjertets elektriske aktivitet i hjertet. Den viser unormale rytmer og kan undertiden påvise skader på hjertemusklen. Små sensorer er tapet fast på din hud for at opfange den elektriske aktivitet.
-
Røntgenbillede af brystet. Der kan foretages en røntgenundersøgelse for at kontrollere dine lunger og se, om dit hjerte er forstørret.
-
Kardial MRI. Dette er en billeddannende test, der tager detaljerede billeder af hjertet. Den kan bruges til at se efter fortykkelse eller andre ændringer i hjertesækken.
-
Cardiac CT. Denne type røntgenbillede tager et klart og detaljeret billede af dit hjerte og perikardiet. Den kan bruges til at hjælpe med at udelukke andre årsager til brystsmerter.
-
Blodprøver. Visse blodprøver kan hjælpe med at udelukke andre hjerteproblemer, f.eks. hjerteanfald, og kan fortælle lægen, hvor meget betændelse der er i dit perikardie.
Hvordan behandles perikarditis?
Din sundhedsplejerske vil finde ud af den bedste behandling baseret på:
-
Hvor gammel du er
-
Din generelle helbredstilstand og din sygehistorie
-
Hvor syg du er
-
Hvor godt du kan håndtere bestemte lægemidler, procedurer, eller behandlinger
-
Hvor længe tilstanden forventes at vare
-
Din mening eller præference
Målet med behandling af perikarditis er at fastslå og fjerne årsagen til sygdommen. Behandlingen omfatter ofte medicin, såsom smertestillende medicin, antiinflammatoriske lægemidler eller antibiotika.
Hvis der opstår alvorlige hjerteproblemer, kan behandlingen omfatte:
-
Aspiration eller fjernelse af overskydende væske omkring hjertet
-
Kirurgi
Pericarditis kan vare fra 2 til 6 uger, og den kan komme tilbage.
Hvad er komplikationerne ved perikarditis?
Der er en lille mængde væske mellem det indre og ydre lag af hjertesækken. Ofte, når perikardiet bliver betændt, øges mængden af væske mellem disse lag. Dette kaldes en perikardial effusion. Hvis mængden af væske stiger hurtigt, kan udflåddet forhindre hjertet i at fungere korrekt. Denne komplikation ved perikarditis kaldes hjertetamponade og er en alvorlig nødsituation. En tynd nål eller et tyndt rør (kaldet et kateter) sættes ind i brystet for at fjerne væsken i perikardiet og lette trykket på hjertet.
Chronisk konstriktiv perikarditis opstår, når der dannes arlignende væv i hele perikardiet. Det er en sjælden sygdom, som kan udvikle sig over tid hos personer med perikarditis. Arvævet medfører, at perikardisækken stivner og ikke bevæger sig korrekt. Med tiden klemmer arvævet hjertet sammen og forhindrer det i at fungere godt. Den eneste måde at behandle dette på er at fjerne perikardiet med en særlig type hjerteoperation.
Hvornår skal jeg ringe til min sundhedsplejerske?
Hvis dine symptomer bliver værre, eller du får nye symptomer, skal du ringe til din sundhedsplejerske.
Nøglepunkter
-
Perikarditis er betændelse i perikardiet, den tynde sæk, der omgiver hjertet.
-
Perikarditis kan skyldes infektion, autoimmune sygdomme, betændelse efter et hjerteanfald, brystskade, kræft, HIV/AIDS, tuberkulose (TB), nyresvigt, medicinske behandlinger (såsom visse lægemidler eller strålebehandling af brystet) eller hjerteoperation.
-
De mest almindelige tegn på perikarditis omfatter brystsmerter, feber, svaghed og træthed, hoste, åndedrætsbesvær, smerter ved synkebesvær og hjertebanken (uregelmæssige hjerteslag).
-
Hvis der er mistanke om perikarditis, vil sundhedspersonalet lytte meget nøje til dit hjerte. Et almindeligt tegn på perikarditis er en pericardial gnidning – lyden af perikardiet, der gnider mod det ydre lag af dit hjerte.
-
Målet med behandlingen af perikarditis er at fastslå og fjerne årsagen til sygdommen. Behandlingen omfatter ofte medicin, f.eks. smertestillende medicin, antiinflammatoriske lægemidler eller antibiotika. Hvis der opstår alvorlige hjerteproblemer, kan behandlingen omfatte fjernelse af overskydende væske omkring hjertet eller operation.
-
Perikarditis kan vare fra 2 til 6 uger, og den kan komme tilbage.
-
Perikarditis kan føre til komplikationer såsom perikardieeffusion (en ophobning af væske omkring hjertet, der kan forhindre det i at fungere ordentligt) og kronisk konstriktiv perikarditis (arlignende væv dannes i hele perikardiet, som klemmer hjertet og forhindrer det i at fungere godt).